Sønderlyng Herred.
| Sogne: Tjele, S. 703. — Vinge, S. 705. — Ørum, S. 706. — Viskum, S. 707. — Vejrum, S. 708. — Vorning, S. 708. — Kvorning, S. 709. — Hammershøj, S. 710. — Nørbæk, S. 711. — Sønderbæk, S. 712. — Læsten, S. 712. — Bjerregrav, S. 713. — Aalum, S. 714. — Taanum, S. 716. — Hornbæk, S. 717. |
Sønderlyng Hrd., i Vald. Jrdb. Lyungæhæreth syndræ, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 558.
Der er talt over 510 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og andre Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men over 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 39 fredlyste. Monumenterne ere talrigst i den vestl. Halvdel; flest kendes fra Sognene Vorning (omtr. 75), Ørum (70), Aalum og Kvorning (hvert 55), Tjele (50) og Sønderbæk og Vejrum (hvert 45).
Tjele Sogn omgives af Annekset Vinge, Kvorning, Ørum og Viskum Sogne samt Nørlyng Hrd. (Rødding og Vammen S.), hvorfra det skilles ved Tjele Aa og Tjele Langsø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for Viborg og 2 1/4 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, paa sine Steder lerblandede. Til Sognet hører en Del af den 843 Td. Ld. store Tjele Langsø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4144 Td. Ld., hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 385, Byg 230, Havre 599, Blandsæd til Modenhed 124, Grøntf. 6, Kartofler 39, andre Rodfrugter 48), Afgræsning 1085, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1142, Have 27, Skov 209, Moser 13, Kær og Fælleder 11, Heder 182, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 926 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 864 Faar, 424 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 151 Td.; 18 Selvejergaarde med 115, 5 Fæstegd. med 21, 56 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 546 (1801: 250, 1840: 306, 1860: 391, 1890: 494), boede 1890 i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 358 af Jordbrug, 14 af Gartneri, 54 af Industri, 7 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Tjele Kirke, ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Fovlum (gml. Form: Føvlum), ved Landevejen, med Præstegd., Skole, Menighedshus (opf. 1900), Hospital (til Bolig for gamle trængende fra Tjele Gods), Sparekasse (opr. 1/5 1867; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 47,620 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 3641 Kr., Antal af Konti 219) og 2 Købmandshdlr.; Formyre, ved Landevejen; Rise. Fovlumhede, Huse. Hovedgaarden Tjele, under Stamhuset af s. Navn
Tjele S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 102. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med femsidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindl. Kirke bestod af Skib og Kor med lige Gavl, fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede; Nordd. er tilmuret, Sydd., der benyttes, har Halvsøjler og Tympanon med Kors. I den senere Middelalder tilbyggedes Taarnet, af store Mursten paa Granitsokkel og med hvælvet Underrum. I 2. Halvdel af 16. Aarh. udvidedes Koret, saa at Sidemurene opførtes i Flugt med Skibets, og Korafslutningen — nu Sakristi, adskilt fra Koret — opførtes; Kor med Afslutn. og Skib bleve hvælvede, det sidste med Tøndehvælving. Ombygningen er foretagen af Jørgen Skram (hans og Hustrus Vaabener findes paa Gjordbuen; 1573 fik han kgl. Tilladelse til at nedbryde Taarnet og de to nordl. Kapeller ved St. Hans Klosterkirke i Vib. for at benytte Materialet til at bygge paa T. Kirke). Vaabenhuset, af Mursten, er fra s. Tid. Altertavlen er et Maleri (Christus) af Adam Müller, skænket 1842 af Kmhr., Overpræsid. Lüttichau. Prædikestol i Renæssancestil med Jørgen Skrams og Hustrus Vaabener. Granitdøbefonten er ifl. D. Atl. fra den nedbrudte Fovlum Kirke. De øverste Stolestader, med Jørg. Skrams og Hustrus Vaab., have Aarst. 1589 og 1617 (restaur. 1885). To Messinglysekroner fra 1887, skænkede af Beboerne i Anledn. af Stamhusbesidderens Sølvbryllup. I Korafslutningens Gulv Ligsten over Erik Skram til Hastrup, † 1568, og Hustru; i Korets Nordmur Ligsten over Rigsr. Jørgen Skram, † 1592, og Hustru; deres Epitaf. hænger i Skibet. Smstds. Tavler over Erik Grubbe, † 1692, med Hustru Maren Juul, † 1647, og over Anna Grubbe Pedersdatter til Herlufstrup, † 1658. Paa Nordmuren pragtfuldt Epitafium af sort og hvidt Marmor og Alabast over Ritmester G. D. Levetzau, † 1737, udf. af Fr. Ehbisch 1740. I Taarnrummet, adskilt fra Kirken ved et Jærngitter, hviler Levetzau i en pragtfuld sort Marmorkiste, baaren af 6 Kvindeskikkelser af hvidt Marmor, af s. Kunstner. Der er fundet Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 34), som senere ere overkalkede.
Tjele omtales 1392, da Johs. Gunnissen og Hustru Marianna Iversdatter — der først havde været g. m. Niels Eskildsen, med hvem hun havde faaet Ejendommene —
skødede deres Ejendomme i Sønder- og Nørlyng Herreder, deribl. Hovedgaarden „Thyelriis“, til Provst Johannes og Vib. Kanniker. Ovenn. Niels Eskildsen havde en Broder Jep Eskildsen, hvis Søn Eskild Jepsen D. Atl. nævner som første Ejer af T. (Provsten og Kannikerne have vel altsaa kun faaet Andel i Godset). Efter Eskild Jepsen fulgte Sønnen Christen Eskildsen og saa dennes Halvbroder Laur. Mogensen (Løvenbalk), † 1500. Hans Søn Hr. Mogens Lauridsen, † 1536, havde med en skotsk Adelsdame Genete Jacobsdatter Cragengelt, † 1567 („den skotske Kvinde paa T.“, se ogsaa Haslev Sogn) en Søn, Knud Mogensen, og en Datter, men overdrog ved sin Død T. til sin Søsters Mand Landsdommer Erik Skram, uagtet Sønnen søgte at bevise, at Forældrene havde været gifte og senere bl. andet fik Medhold af Universitetet i Kbh. Efter Erik Skram fulgte Sønnen Rigsr. Jørgen Skram, der afbrød den hosliggende Bondeby, med 12 Gaarde, og lagde Jorderne under Hovedgaarden. Efter hans barnløse Død 1592 kom T. vistnok til hans Broderdatter Lisbet Lauridsdatter Skram, Henr. Belows; den ejedes i alt Fald 1654 af Fru Karen Lange, Enke efter deres Søn Cl. B. Hun solgte den s. Aar til Erik Grubbe, † 1692, hvis ældste Datter Anna Marie (den yngste var den fra St. Blichers og J. P. Jacobsens Fortællinger bekendte Marie Grubbe, se III S. 303) bragte T. til sin Mand Etatsr. Jørgen Arenfeldt til Rugd., † 1717, som 1698 for Gæld maatte sælge den (80) med Vingegd. (13) og Tiender og Gods (i alt 597 Td. H.) for 20,000 Rd. til Ritm. G. D. Levetzau, † 1737, om hvis udsvævende, vilde Levned der paa Egnen fortælles meget (bl. a., at han gav Billedhuggeren Bestilling paa den under Kirken omtalte Marmorkiste med de Ord, „at ligesom Kvinderne altid havde været ham til Vilje, medens han levede, skulde de ogsaa bære hans Lig efter Døden“, og at han ofte endte sine Sviregilder ovre i Kirken, hvor Kisten stod færdig). Paa Auktion efter hans Død købtes T. (80) og Vingegd. (13) med Tiender og Gods (46 og 491 Td. H.) af Generalmajor Chr. D. L. Lüttichau († 1767), der meget forbedrede Godset og 18/11 1759 fik det oprettet til Stamhus. Nuv. Besidder er Kmhr. Chr. D. Lüttichau, fhv. Finansminister. — Efter at Gaarden var bleven afbrændt i Klementsfejden, blev den ombygget 1585 af Jørgen Skram. Hovedbygningen bestaar nu af et firkantet Kompleks, der indeslutter Borggaarden. Det meste af Nordfløjen og noget af Østfløjen er den 1585 opf. Bygning, af Grundmur i to Stokv. med Rundbuegesims langs Tagskægget og Spidsgavle. Over Porten i Nordfløjen staa Jørgen Skrams og Hustrus Navne og det Vers, som ogsaa staar paa Rønnebæksholm (se II S. 912). Øst- og Vestfløjen ere til Dels lavere Bygninger. Sydfløjen, i to Stokv. med hvælvede Kældere og Kamgavle, er den ældste Del, vistnok fra den Tid, T. var i Vib. Kapitels Eje; af en Synsforretning 1685 ses, at den har haft et Trappetaarn (se Saml. til j. Hist. IX S. 229). Paa Gaarden findes flere Værelser med interessante Dekorationer, saaledes en tidligere Riddersal i Sydfløjen med Krystalmønster og med Spor af rig Vægdekoration (se Mejborg, Gl. d. Hjem S. 26 og 31), et Stukloft, et Bjælkeloft osv.
Fovlum har været et eget Sogn; 1583 bevilgede Kongen Præsten i F. en Præstegaard i hans Sogn og By (tidligere havde han ingen Præstegd. haft); 1656 blev F. og Tjele sammenlagte, „da F. Kald er saa ringe, at dets Indkomster ikke kan tilstrække, hvorefter Kirken efterhaanden er forfalden, saa at i mange Aar ikke der udi har været prædiket“ (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 124). Kirken i Fovlum har staaet, hvor den endnu af Byen benyttede Kirkegaard findes. Rudera af Kirken saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; en Klokke er ført til Nørbæk Kirke, Døbefontens Kumme til Tjele Kirke.
I Sognet er der fredlyst 1 Runddysse, 3 Langdysser (to af dem tokamrede) samt 6 Gravhøje (to af dem ligge delvis i Vinge Sogn).
Fladeindholdet 1896: 1372 Td. Ld., hvoraf 461 besaaede (deraf med Rug 116, Byg 53, Havre 203, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 25, Grøntf. 15, Kartofler 14, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 8, Skov 88, Moser 14, Kær og Fælleder 15, Heder 64, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 319 Stkr. Hornkvæg (deraf 186 Køer), 229 Faar, 192 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 56 Td.; 5 Selvejergaarde med 42, 2 Fæstegd. med 11, 11 Huse med 3 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 186 (1801: 109, 1840: 128, 1860: 139, 1890: 159), boede 1890 i 24 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 114 af Jordbr., 11 af Industri, 13 af forsk. Daglejervirks., og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vinge, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Mølle. Hovedgaarden Vingegaard, under Stamhuset Tjele (se S. 703), har 25 5/8 Td. Hrtk., omtr. 505 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 55 Skov, Resten Ager. Karlslyst, Gd. (9 Td. H.).
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 103. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Taarn mod V., af Granit og Munkesten, med Spidsbue ind til Skibet, fra den senere Middelalder — senere er Overdelen nedbrudt i Højde med Skibet —, og Vaabenhus mod S., af Mursten, fra 1860'erne. Den oprindl. Norddør er tilmuret; Syddøren har Halvsøjle og Tympanon med et Par Griffer. Kirken er restaur. 1890-94 og forsynet med Klokkespir. Altertavle med et Maleri (Nadveren) fra 1850'erne. Prædikestol med Enevold Kruses og Hustru Anne Vinds Navne og Vaabener. Granitdøbefont med Rundbuer paa Foden.
Vingegaard nævnes 1447 og 1468 som ejet af Offe Tagesen Reventlow til Winge; Jakob Offesen 1497, Søster Kirsten 1520, g. m. Enevold Kruse; og siden Søn efter Fader: Enevold K. 1536 (V. skal være brændt i Klementsfejden 1534), Enevold K. 1564, Enevold K. 1580-1612, Datter Maren Kruse 1613. Hendes Fætter Chrf. K. solgte 1625 sin Del i V. til Iver Juul. En anden Part ejedes af Fru Karen Lange, Claus Belows, der 1632 solgte V. til Gunde Rostrup, hvis Broder Albert R. alt 1630 skrev sig til V. Gunde R. solgte 1637 V. til Palle Rodsteen, med hvis Datter Edel Claus Dyre fik V., som han 1647 solgte til Hr. Anders Bille, der straks mageskiftede den til Kronen. 1668 ejedes V. af Erik Grubbe, som da gav sin Tjener Rasmus Iversen Livsbrev paa V. (16 Td. H.). Siden kom den til Ritmester Levetzau og Generalmajor Lüttichau, der lagde den under Stamhuset Tjele. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1830 med Tilbygning fra 1860.
Ved Vinge er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet 1555 blev Vinge Anneks til Tjele.
Fladeindholdet 1896: 3829 Td. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med Rug 330, Byg 180, Havre 648, Boghvede 20, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 89, Kartofler 57, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1000, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1052, Have 22, Skov 52, ubevokset 10, Moser 34, Kær og Fælleder 34, Heder 156, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 1038 Stkr. Hornkvæg (deraf 525 Køer), 1236 Faar, 418 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 150 Td.; 38 Selvejergaarde med 115, 1 Fæstegd. med 5, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 774 (1801: 305, 1840: 374, 1860: 513, 1890: 737), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhv. 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr., 89 af Industri, 21 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum, ved Landevejen, med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro; Mollerup, ved s. Vej, med Skole, Forsamlingshus og Andelsmejeri; Velds; Hulbæk. Ørumhede Huse, Velds Huse. Velds Vandmølle.
Ørum S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 101. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Vinduerne mod N. og begge Døre ere bevarede; Norddøren har Søjler, paa hvis Kapitæler er udhugget Pelikaner (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S., 3. R., Pl. 4). Senere Tilbygninger ere Apsis (Sakristi), Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Mursten. Kirken er restaur. 1885 og 1889. Altertavle fra 1638 og Prædikestol fra 1607, som „Hr. Christen Jensen og Jakob Jørgensen lod gøre“. Granitdøbefont.
Vestergaard i „Velyss“ blev 1514-15 solgt af Erik Hvas og hans Søster til Bisp Erik Kaas.
Fladeindholdet 1896: 3420 Td. Ld. (287 Td. Ld., med 6 Td. H. høre under Middelsom Hrd.), hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 263, Byg 102, Havre 366, Boghvede 31, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 60, Grøntf. 13, Kartofler 31, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 718, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 20, Skov 482, Moser 58, Kær og Fælleder 150, Heder 222, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 749 Stkr. Hornkvæg (deraf 404 Køer), 690 Faar, 355 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 118 Td.; 22 Selvejergaarde med 105, 41 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 391 (1801: 219, 1840: 318, 1860: 376, 1890: 339), boede 1890 i 69 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 265 af Jordbr., 23 af Industri, 6 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Viskum Kirke, ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Over-Viskum med Skole; Faardal; Øby med Skole. Hovedgaarden Viskum har 33 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 300 Skov, Resten Ager. Lunddorf, Gde. Store- og Lille Thorsager, Gde. Dunkø, Gd.
Viskum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 100. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Viskum.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft (oliemalet med forgyldte Stjerner), af raa Granit, fra romansk Tid, samt Taarn mod V. (endnu paa D. Atl. Tid var der intet), med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhus mod N., med Kamgavl, begge af Mursten. To oprindl. Vinduer og Syddøren (tilmurede) ere bevarede; den gamle Korbue er erstattet med en Træbue. Altertavle] med et Maleri (Christus i Templet, Kopi, se Molbech, Nord. Tidsskr., III S. 588). Prædikestol fra 1780. Granitdøbefont. Epitafier over Kancellir. Christen Juul, † 1788, og Hustru, samt over Else Juul, f. Bjerregaard, † 1841 (deres Begravelser paa Kirkegaarden). Mindetavle over Kmhr. H. H. Lüttichau, † 1889, skænk. af Vib. Amts landøkon. Forening.
Viskum hørte i kat. Tid til Viborg Bispestol og tilfaldt ved Reform. Kronen, der bortforlenede den 1543 til Morten Grøn, saa til Joh. Bagge og hans Enke Johanne, 1546 til Landsdommer Jens Mogensen, senere til Landsdommer Peder Kruse og dennes Enke, indtil Mourids Stygge 1579 tilbyttede sig den mod Herslevgd. Efter ham ejedes den af Søsteren Jfr. Inger S., saa af Søstersønnen Hans Dyre, der 1624 udkøbte sit Søskendebarn Jfr. Berte Stygge af V., som han 1629 forærede til sin Dattersøn Ove Arenfeld; men siden kom han paa andre Tanker og solgte 1632 V. til Erik Lunov, der 1653 købte en Arvelod deri af Fru Anne Friis, Laurids Lindenovs. Erik Lunov solgte 1666 V. (hvis Udbygninger nylig vare brændte) til Bertel Jensen Dons, † 1669, og hans Enke Anne Tornsdatter og Børn solgte saa 1681 V. (27, i alt 155 Td. H.) for 4000 Rd. til Fr. Charisius, men Handelen maa være gaaet tilbage, thi 1683 solgte de V. til Peter Hansen paa Holbækgd. 1694 lod Kronen den (33 og 156 Td. H.) stille til Auktion. 1730 ejedes den af Greve Christen Scheel, hvis Søn Greve Jørgen S. 1749 solgte den (33) og Hemmestrup (39) med Tiender (41) og Gods (461 Td. H.) til Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, † 1769; senere ejedes den af hans Søn Kancellir. Chr. J. († 1788) og dennes Søn Justitsr. Hans J. († 1839) og Hustru Else Bjerregaard († 1841), hvorefter den for 61,520 Rd. solgtes til R. Bay (før til Sødal), † 1848; den solgtes da for 61,000 Rd. til Hofjægerm. Th. E. Neergaard, hvis Enke skødede den 1875 for 300,000 Kr. til Kmhr. H. H. Lüttichau til Tjele, efter hvis Død 1889 den arvedes af Broderen, Kmhr. C. L. til Tjele, der 1897 overdrog V. for 265,000 Kr. til Sønnen H. H. Lüttichau, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, i 3 Fløje i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. i 1780'erne; den sydl. Fløj er dog noget ældre, den nordl. er opf. 1860. Ved Gaarden findes en Lystskov, „Vesterskoven“ (16 Td. Ld.), med en obeliskformet Granitstøtte med Marmormedaillon af Fr. VI, rejst til Minde om dennes Besøg her, og en af Beboerne 1890 rejst Mindestøtte for Kmhr. H. H. Lüttichau. Det var her, at Præsten, Konsistorialr. Hans Bjerregaard († 1860), en af Hedeselskabets Banebrydere, som ung Mand begyndte sine Plantninger.
I Øby har ligget en Hovedgaard, ogsaa kaldet Viskumø, der 1461 ejedes af Laurids Jensen; siden kom den til Fru Anne Lauridsdatter; 1492 nævnes Erik Bugge, 1542 Jørgen Bugge i Viskumø.
Ved Lunddorf er der fredlyst 1 Gravhøj.
Fladeindholdet 1896: 2389 Td. Ld. (537 Td. Ld., 16 Td. Hrtk., høre under Middelsom Hrd.), hvoraf 781 besaaede (deraf med Rug 219, Byg 88, Havre 371, Boghvede 14, Blandsæd til Modenhed 34, Grøntf. 15, Kartofler 31, andre Rodfr. 9), Afgræsning 663, Høslæt, Brak, Eng m. m. 567, Have 12, Skov 28, Moser 27, Kær og Fælleder 27, Hegn 6, Heder 163, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 506 Stk. Hornkvæg (deraf 288 Køer), 641 Faar, 227 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 67 Td.; 20 Selvejergaarde med 55, 59 Huse med 12 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 434 (1801: 192, 1840: 212, 1860: 252, 1890: 451), boede 1890 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 81 af Industri, 11 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejrum med Kirke, Skole og Forsamlingshus. Vejrumhede, Huse. Vejrumholt, Fuglsang og Snigstrup, Gde. Vejrumbro, Kro. Bromølle.
Vejrum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 99. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Viskum.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Klokkehus af Bindingsværk mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere af tilhuggen og raa Granit (maaske har der været Apsis, hvad nogle Sten i Trappen til Kirkegaarden kunne tyde paa). Eet oprindl. Vindue, begge Døre (Nordd. tilmuret) og den runde Korbue ere bevarede. Vaabenhuset, af Mursten, er fra Midten af 19. Aarh. (i Stedet for et ældre). Altertavle med Maleri (Christus og Peder, Kopi fra 1830'erne, efter Klopstock). Tarvelig Prædikestol fra c. 1780. Granitdøbefont. Et Egetræskrucifiks. Klokken, med Majuskelindskr., er fra 14. Aarh.
Ved Vejrum er der fredlyst 3 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 4337 Td. Ld., hvoraf 1451 besaaede (deraf med Rug 359, Byg 228, Havre 733, Boghvede 21, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 8, Grøntf. 19, Kartofler 62, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1143, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1033 Have 23, Skov 183, Moser 49, Kær og Fælleder 234, Heder 150, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1008 Stk. Hornkvæg (deraf 471 Køer), 1362 Faar, 354 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 186 Td.; 39 Selvejergaarde med 164, 81 Huse med 22 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, /2 1901: 617 (1801: 404, 1840: 410, 1860: 467, 1890: 650), boede 1890 i 118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 46 af Industri, 8 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorning med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 12/12 1884; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 124,292 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4914 Kr., Antal af Konti 445) og Købmandshdl.; Hvidding med Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 15 Lemmer) og Forsamlingshus (opf. 1894). Holme, Gde., Kjepsmark, Gd. og Huse. Vorninggaard eller Bjerregaard (11 Td. H.). Vorning- og Vinge Vandmøller. Vorning S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 106. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.
Den ret anselige og høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhv. og Granitgesims, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede; den tilmurede Norddør har 3 Søjler paa hver Side og Overligger, der omgives af Rundbuer. Det vistnok tidlig tilbyggede, lave Taarn, af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke) og Mursten, er en Del bredere end Skibet, til hvilket en senere gennembrudt Spidsbue fører ind; den øvre Del af Taarnet skal være styrtet ned i 19. Aarh. Vaabenhuset er fra senere Tid. Kirken er restaur. 1878 (Arkitekt: Olivarius). Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh. Granitdøbefont med Dobbeltløver. En middelalderlig Ligsten paa Kirkegaarden (se Løffler, Gravst., Pl. VII).
I et Vidne af Sønderlyng Herredsting 1491 nævnes en Væbner Jens Grøn at Holme, og alt 1446 nævnes en Jep Grøn af Holmegd., men denne sidste Gaard synes at have ligget i Bølling Hrd.
Morten Mortensen Hegelund, en af Reformationens Forkæmpere i Jyll., var Præst i Vorning, indtil han omtr. 1527 grundede en luthersk Menighed i Aalborg. Broderen Mads H., hans Efterfølger i Vorning, er ogsaa bekendt for sit Luthersind og sin Strid med Bisp Jørgen Friis. — Om en Nøddaab i Vorning Præstegaard se St. St. Blicher i „Eneboeren paa Bolbjærg“.
Tæt ved Hvidding Skole skal der have staaet en Kirke; der er fundet Grundsten, Kalk og Grus paa Stedet. — Ved Hvidding har der været en hellig Kilde. — Ved Vorning er der fredlyst 2, ved Hvidding 5 Gravhøje. — Som til mange andre Steder er Sagnet om Hagbarth og Signe ogsaa knyttet til dette Sogn, hvor der er en med Hagbarths Navn benævnt Høj.
Fladeindholdet 1896: 2559 Td. Ld., hvoraf 923 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 211, Byg 169, Havre 462, Boghvede 8, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 17, Kartofler 31, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 761, Have 12, Skov 16, Kær og Fælleder 124, Heder 12, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 705 Stkr. Hornkv. (deraf 308 Køer), 852 Faar, 232 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 19 Selvejergaarde med 85. 4 Arvefæstegd. med 34, 38 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 388 (1801: 166, 1840: 225, 1860: 296, 1890: 381), boede 1890 i 72 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 312 af Jordbrug, 39 af Industri, 10 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks. og 10 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Kvorning (i Knytlingesaga: Kornung), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), Mølle og Teglværk; Aarup. Aarupgaard har 12 Td. Hrtk., 210 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; Teglværk med Dampkraft. Kvorning Vandmølle.
Kvorning S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 104. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod S., en senere Tilbygning af Mursten. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre samt en lille Dør helt mod V. (denne og Nordd. tilmurede) ere bevarede. Kirken er restaur. 1882 og 1895; bl. a. er der opsat et lille Spir over Vestgavlen, medens et lille Taarn nedbrødes. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri fra 1882 (Bjærgprædikenen) af Siegumfeldt. Egemalet Prædikestol med Søjler. Granitdøbefont. Udskaarne Stolestader fra 1626; i en af Kvindestolene findes endnu den Trækiste, hvori Liget af det ved Vorning omtalte Barn skal have ligget.
Fladeindholdet 1896: 2487 Td. Ld., hvoraf 859 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 208, Byg 149, Havre 385, Boghvede 16, Spergel 17, Blandsæd til Modenhed 29, Grøntf. 17, Kartofler 21, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 642, Høslæt, Brak, Eng m. m. 772, Have 7, Skov 11, Moser 25, Kær og Fælleder 73, Heder 75, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 618 Stk. Hornkvæg (deraf 268 Køer), 941 Faar, 194 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 121 Td.; 24 Selvejergaarde med 103, 4 Arvefæstegd. med 9, 29 Huse med 9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 389 (1801: 245, 1840: 269, 1860: 303, 1890: 363), boede 1890 i 65 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomhed, 240 af Jordbr., 48 af Industri, 7 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks. og 7 af deres Midler.
I Sognet Byen Hammershøj (Over- og Neder-H.), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro, Andelsmejeri, Bageri, Købmandshdl. og Telefonst. Lundgaarde. Kringelhovgd.
Hammershøj S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 105. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl. Vinduer mod N. og begge Døre ere bevarede; Syddøren, der benyttes, har en Søjle paa hver Side og Rundbue. Taarnet, af Granit og Mursten, med Bjælkeloft og Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. 1881 ombyggedes Skib og Kor samt opførtes Apsis (i Stedet for et tidligere Sakristi), og 1882 opførtes et nyt Vaabenhus, af Mursten (Arkitekt: Olivarius). Altertavle med Krucifiks. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Ved Hammershøj er der fredlyst 2 Gravhøje, Ørnehøjene.
Fladeindholdet 1896: 2342 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Rug 151, Byg 113, Havre 313, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 5, Kartofler 26, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 484, Høslæt, Brak, Eng m. m. 763, Have 10, Skov 14, Moser 34, Kær og Fælleder 126, Heder 194, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1898: 110 Heste, 498 Stkr. Hornkv. (deraf 211 Køer), 620 Faar, 184 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107 Td.; 18 Selvejergaarde med 100, 39 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 322 (1801: 131, 1840: 191, 1860: 233, 1890: 306), boede 1890 i 56 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 207 af Jordbr., 43 af Industri, 10 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, Købmandshdl. og Maltgøreri.
Nørbæk S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 107. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, fra Overgangstiden, med Bjælkeloft, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lavt Taarn mod V., fra senere Middelalder, af Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., af Bindingsværk, fra nyere Tid. Eet oprindl. Vindue og Norddøren, med Ellipsebue af Munkesten, ere bevarede. Koret er ombygget i nyeste Tid. Altertavle med et Maleri (Nadveren) af Jæger i Viborg. Prædikestol med Bogst. GPS—NJS. Paa Malmalterstagerne Palle Dyres og Marie Grubbes Initialer og Aarst. 1678. I Koret Mindetavle over Provst Jesper Pedersen Lindholt, † 1671, og Hustru (begr. ved Alteret).
I Sognet har ligget en Hovedgaard Nørbæk (Beg og Nørbeg). 1313 nævnes Petrus Muly de Bæg og Joh. Muli de Beg, 1328 Jakob Beg, 1343 Joh. Dyaconus de Begh, 1363 Petrus Hviid de Begh, 1396-1408 Mattis Nielsen af Beg. Derefter kom Beg til Slægten Pig, der kaldte den Pigsgaard. 1421 solgte Jens Pig og hans Svigersøn Bertel Esbernsen P. til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande (se under Fussingø), fra hvem Jens Pig indløste den. Dennes Søn Ysick Jensen oplod før 1439 Gaarden til sin Svoger Bertel Esbernsen, hvis Enke Ingeborg Pig ægtede Anders Stigsen, der 1451 oplod sin Stifsøn Esbern Bertelsen sin Hustrus og sine Børns Arv i den af ham paaboede Gaard i Nørre-Begh; Esbern Bertelsens Børn solgte denne Gaard til Christen Sommer. 1543 ejedes B. af Iver Blik, 1568 af Sønnen Anders B. (begr. i Nørbæk Kirke); hans Søn Chrf. B. skrev sig snart til Nørbeg, snart til Sønderbeg; 1624 nævnes Peder Munk til B. og 1625 Peder Munk til Nørbeg, 1637-38 Fru Margr. Rantzau til Beg og til Nørbeg. 1636 ejedes den af Ove Christoffersen Blik, medens Erik og Enevold Christoffersen Blik arvede Sønderbeg; den sidste solgte 1649 sin Part til Erik Blik. Ove B. solgte 1657 Norbeg til Erik Grubbe, og samtidig solgte Erik B. Sønderbeg til Claus Dyre, der 1667 mistede den ved Indførsel til en ufri Mand Anders Jensen, der 1672 overdrog en Halvpart til sin Broder Christen Jensen, hvorefter Gaarden forsvinder. Nørbeg overlod Erik Grubbe til sin Datter Marie og Svigersøn Palle Dyre, der i nogen Tid beboede den, men 1688 nedlagde den som Hovedgaard. 1705 solgte Palle D. den (15 T. H.) med andet Gods til G. D. Levetzau til Tjele. (Se Chr. V. Christensen, Nogle Medd. om N., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 230 flg.).
Nørbæk, Sønderbæk og Læsten henlagdes 16/10 1680 til Domkirkekaldet i Vib., som skulde forsyne Sognene med en Kapellan (siden 1669 havde Sognepræsten til Graabrødrekirke i Vib. Jak. Worm haft dem); ved Reskr. af 16/4 1817 bleve de atter et eget Sognekald (se Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 654).
Ved Nørbæk er der fredlyst 2 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2423 Td. Ld., hvoraf 656 besaaede (deraf med Rug 141, Byg 120, Havre 300, Boghvede 6, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntf. 44, Kartofler 32, andre Rodfr. 8), Afgræsning 386, Høslæt, Brak, Eng m. m. 665, Have 10, Skov 137, ubevokset 5, Kær og Fælleder 219, Heder 275, Veje og Byggegrunde 69 Td. Kreaturhold 1898: 127 Heste, 555 Stkr. Hornkvæg (deraf 254 Køer), 702 Faar, 167 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td.; 24 Selvejergaarde med 107, 1 Arvefæstegd. med 4, 25 Huse med 5 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 341 (1801: 125, 1840: 204, 1860: 234, 1890: 299), boede 1890 i 55 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomh., 226 af Jordbrug, 36 af Industri, 4 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderbæk med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri, Købmandshdl. og Teglværk; Rejstrup.
Sønderbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 108. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og de senere Tilbygninger: Taarn mod V., af Granitkvadre og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., væsentlig af Granit, til Dels med profileret Sokkel (der skal være hidført fra Vorning Kirke) og Kamgavl af Mursten. Af oprindl. Enkeltheder findes nogle Vinduer, begge Døre (Sydd. tilmuret), den smukke Granitkorbue og de sjældne Konsolsten paa Skibets og Korets Hjørner. Kirken er restaur. i 1880'erne. Altertavle (restaur. 1894) og Prædikestol i Renæssancestil, sidste fra 1634. Smuk Alterkalk (maaske fra 13. Aarh.). Granitdøbefont med Dobbeltløver. De øverste Stolestader ere i Renæssancestil med adel. Vaabener. I Taarnrummet Ligsten over Maren Mikkelsdatter, † 1609, og hendes Mand Hans Jespersen Pedersen, der lod Prædikestolen opstille.
I Sønderbæk har ligget en Hovedgaard; 1616 nævnes Niels Krag til S., g. m. Abel Andersdatter Blik; se i øvrigt under Nørbæk.
Ved Rejstrup er der fredlyst 1, ved Sønderbæk 10 Gravhøje.
Om Sognets Hist. se S. 711.
Fladeindholdet 1896: 1373 Td. Ld., hvoraf 492 besaaede (deraf med Rug 115, Byg 80, Havre 227, Grøntf. 39, Kartofler 17, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 351, Høslæt, Brak, Eng m. m. 283, Have 6, Skov 5, Moser 19, Kær og Fælleder 16, Hegn 5, Heder 178, Veje og Byggegr. 18 Td. Kreaturhold 1898: 71 Heste, 351 Stk. Hornkvæg (deraf 167 Køer), 464 Faar, 137 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 1 Selvejergaard med 3, 13 Arvefæstegd. med 48, 33 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 223 (1801: 100, 1840: 204, 1860: 228, 1890: 243), boede 1890 i 50 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 191 af Jordbrug, 23 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Læsten, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle. Norge, Huse.
Læsten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 109. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lille Taarn mod V., til Dels af Mursten, med Spir, og Vaabenhus mod N., begge senere tilføjede. Nogle oprindl. Vinduer, Korbuen og Norddøren ere bevarede (maaske har der aldrig været Sydd.). Skibets Nordside, Kor og Vaabenhus ere ombyggede 1887. Nyt Alterbord med Kors. Gammel, tarvelig Prædikestol. Granitdøbefont.
I en Mose ved Læsten gjordes 1837 det største kendte, samlede Fund af Ravperler, hvoraf omtr. 4000 nu ere i Nationalmus.; de vare vistnok nedlagte i et Trækar. Fundet hidrører fra en tidlig Del af den yngre Stenalder.
Fladeindholdet 1896: 3012 Td. Ld., hvoraf 1082 besaaede (deraf med Rug 226, Byg 260, Havre 558, Kartofler 17, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 578, Høslæt, Brak, Eng m. m. 888, Have 20, Moser 320, Kær og Fælleder 47, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 71 Td. Kreaturhold 1898: 225 Heste, 946 Stkr. Hornkvæg (deraf 435 Køer), 906 Faar, 272 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 246 Td.; 4 Selvejergaarde med 25, 49 Arvefæstegd. med 202, 92 Huse med 17 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 664 (1801: 398, 1840: 514, 1860: 650, 1890: 678), boede 1890 i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 508 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 84 af Industri, 5 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjerregrav med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse (opr. 1/11 1874; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 25,601 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5346 Kr., Antal af Konti 231), Jærnbanehpl. og Telefonst.; Over-Fussing (i Vald. Jrdb.: Upfusing), ved Landevejen, med Fattiggaard (opr. 1871, Pl. for 26 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Telefonst. Neder-Bjerregrav, Gde. og Huse. Bjerregravholm og Over-Fussingholm, Huse.
Bjerregrav S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 111. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib, med Bjælkeloft, Kor, med senere indb. Hvælving, og Apsis, med oprindl. Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel og med profileret Granitgesims. Enkelte oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede; særlig smuk er Sydportalen (omsat 1883) med 3 Søjler paa hver Side, prydede med Bladornamenter paa Fodstykker og Kapitæler. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og bred Spidsbue ind til Skibet, tilføjedes. Vaabenhus og Sakristi ere af samme Materiale som Taarnet. Smukt udskaaret Alterbord fra Chr. IV's Tid; Alterbilledet (Christus som Barn) er malet af Kapt. Christiani. Prædikestol fra 1591, bekostet af Magister Petrus Caspari. Granitdøbefont. To Runesten, der fandtes ved Portalen 1883 som Grund- og Trappesten, og hvoraf den mindste er rejst over en Thorbjørn, staa nu i Vaabenhuset.
En Bylov for Bjerregrav fra Midten af 17. Aarh., se Hist. Tidsskr. 1. R. IV S. 523 flg.
Nedensk., Sønder-, Nørre- og Vestersk. m. m.). I Sognet Fussing Sø, 386 Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med Hvde 21, Rug 234, Byg 299, Havre 549, Boghvede 8, Frøavl 6, Blandsæd til Modenh. 31, Grøntf. 70, Kartofler 26, andre Rodfrugter 23), Afgræsn. 641, Høslæt, Brak, Eng m. m. 875, Have 26, Skov 1187, Moser 38, Kær og Fælleder 246, Heder m. v. 26, Veje og Byggegr. 129 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 930 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Køer), 1176 Faar, 345 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 260 Td.; 3 Selvejergaarde med 62, 39 Arvefæstegd. med 177, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 633 (1801: 411, 1840: 585, 1860: 680, 1890: 729), boede 1890 i 138 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbr., 4 af Gartneri, 147 af Industri, 16 af Handel, 105 af forsk. Daglejervirks. og 13 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Aalum (i Vald. Jrdb.: Alum) med Kirke og Skole; Svinding med Skole og Telefonst.; Venning; Gjandrup. Hovedgaarden Fussingø, under Stamhuset af s. Navn, har 50 3/8 Td. Ager og Engs H. og 4 1/4 Td. Skovsk., 1855 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 1140 Skov, 330 Kær, Resten Ager; desuden af Arvefæstegods 508 og af Lejehuse 6 3/4 Td. H., Fussingø Vand- og Fussingø Vejrmølle (sidste i Læsten S.) samt Bjerregrav, Aalum, Taanum, Vorning, Kvorning, Hammershøj, Kovsted og Raasted Kirker
Aalum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 110. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den anselige Kirke (hele Længden 111, Bredden 26 F.) bestaar af Skib og Kor
med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Senere Tilbygninger ere Taarnet, af Granit og Mursten, med en sjælden à la grecque Bort, Renæssancegavle (paa Østmuren: Mogens Skeels og Helle Rosenkrantz' Initialer) og hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet, og det høje Vaabenhus, af Mursten, med Kamgavle. I den senere Middelalder ere ogsaa Skib, Kor og Apsis blevne overhvælvede. Nogle oprindl. Vinduer i Kor og Apsis samt begge Døre (Vinduer og Nordd. tilmurede) ere bevarede; særlig interessant er den af Vaabenhuset dækkede Sydportal, der paa hver Side har 3 Søjler og paa Tympanon Fremstilling af Maria med Barnet, de hellige tre Konger og Flugten til Ægypten. Koret er restaur. 1893. Altertavlen er et Maleri fra 1854 (Christus paa Oliebjærget, Kopi efter Bellini) i en Egetræsramme. Prædikestol fra 1601. Granitdobefont med Dobbeltløver og Løvværk (se Vignetten S. 702). Nogle udskaarne Stolestader med adl. Vaabener. I Kormuren smuk Ligsten over Rigsr. Christen Skeel, † 1595, med Hustru og Børn; ved Siden en Stamtavle over Familien. I Kormuren Ligsten, med to Figurer, over Albert Skeel og Hustru; smstds. Epitafium over Rigsr. Christen Skeel den yngre, † 1659, med to Hustruer, (udv. paa Apsis i et tilmuret Vindue er anbragt en Mindetavle over dem). I det til Gravkapel indrettede Taarnrum to pragtfulde Marmorkister med Ligene af Gehejmer, Chr. L. V. Plessen, † 1752, og Hustru; i Hvælvingen underneden staa 5 Kister med Lig bl. a. af Mogens Scheel v. Plessen, † 1749. En Gravkælder under Kor og Apsis er opfyldt af Kister. Der er fundet malede Dekorationer fra omtr. 1600 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 38). — Paa Kirkegaarden staar en 1890 i en nærliggende Have funden Runesten. (Om Kirken se Molbechs Nord. Tidsskr. III S. 596 flg.).
Fussingø (Fousingø) blev 1583 opbygget af Albert Skeel i Stedet for en ældre Gaard Gjendrup eller Generup, der skal have ligget ved Gjandrup og blev afbrændt i Grevens Fejde 1534 (Jens Kande til Generup 1438 og 1450, Oluf Sommer 1468, Chr. Sommer til Gjendrup 1530), og ejedes derefter i Familien fra Fader til Søn: Albert S. til Hegnet, † 1568, Rigsr. Christen S., † 1595, Rigsadm. Albert S., † 1639, Rigsr. Christen S., † 1659, Stiftsbefalingsm. Mogens S. († 1694), der 3/7 1688 erigerede Stamhuset. Ved hans Datter Charl. Am. Skeels († 1729) Giftermaal med Gehejmer. Chr. L. v. Plessen til Glorup († 1752) kom F. til denne, der oprettede F. i Forbindelse med Selsø til et Stamhus for Familien Scheel-Plessen (se II S. 174), der senere har ejet det (nu en Del af det „grevl. Scheel-Plessenske Forlods“): Overceremonimester Mogens S.-P., † 1749, Gehejmer. Chr. L. S.-P., † 1801, Kmhr. Mogens S.-P., † 1819, dennes Fætter Gehejmer. Mogens J. Greve S.-P., † 1853, dennes Søn Gehejmer. Wulff Henr. Bernh. Greve S.-P., † 1876, derefter hans Søn Magn. S.-P., † s. Aar, og hans yngre Broder Baron Otto, † 1888, hvorefter det (ved Højesteretsdom af 20/2 1895) gik over til den nuv. Ejer, deres Søster Grevinde Louise Emma Aug. Birg. S.-P. — Den Gaard, som Alb. Skeel opførte, laa paa en Halvø, tidligere en Ø, i Fussing Sø og var en stor Bygning med 3 Taarnrundinger; paa Halvøen ses endnu Spor af den og Havens store Lindealleer (i Viborg Museum findes en rekonstr. Tegn. af Bygningen). Men den blev nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh., og i Stedet opførtes 1796-98 noget N. V. for den i meget smukke, ejendommelige Naturomgivelser den nuv. Hovedbygning (126 F. lang, 36 F. bred) af Grundmur i to Stokv. med høj Kælder. Paa en Bakke ved Vejen staar en, 1875 rejst Mindestøtte for Chr. L. S.-Plessen († 1801), der gav Bønderne deres Gaarde i Arvefæste. — Ved F. laa indtil 1867 et „Stenhus“, 1 Stokv. af røde Munkesten, der benyttedes som Studestald, men før skal have været Sygehus (mulig det Stenhus, om hvilket Chr. Sommer i 1535 handlede med Prioren i Randers Helligaandskloster se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 497 flg.).
Ved Venning er St. Kjeld født (se om ham S. 591); i V. var der længe en Gaard, som kaldtes Kjelds Gaard, og endnu er der en Plet Jord, som kaldes St. Kjeld.
Fladeindholdet 1896: 1975 Td. Ld., hvoraf 758 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 192, Byg 189, Havre 333, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 26, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 608, Høslæt, Brak, Eng m. m. 523, Have 18, Skov 13, Moser 6, Kær og Fælleder 5, Heder 9, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 203 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf 317 Køer), 735 Faar, 194 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 136 Td.; 34 Selvejergaarde med 127, 41 Huse med 9 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 445 (1801: 218, 1840: 307, 1860: 358, 1890: 425), boede 1890 i 79 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede at immat. Virksomh., 311 af Jordbr., 8 af Gartneri, 66 af Industri, 18 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. I Sognet Byen Taanum (Tanum) med Kirke, Skole og Andelsmejeri. Klørupgaarde. Fladbrohede og Klørupmark, Huse. Mosegd.; Agentoftgd.
Taanum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 112. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø,
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med senere indbygget Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet samt Vaabenhuset, af Granit og Munkesten, tilføjedes. De oprindl. Vinduer mod N. og begge (tilmurede) Døre ere bevarede; over Sydd. en Tympanon med Flugten til Ægypten. Paa Vaabenhusets Østside et udhugget Mandehoved. Altertavle fra 1609, med et Maleri fra 1885 (Christus i Emaus) af Anker Lund. Prædikestol fra 1634. Granitdøbefont. Gml. jærnbeslaaet Egedør fra Vaabenhus til Skib.
Ved Taanum er der fredlyst en Gravhøj.
Taanum var tidligere et eget Birk. — Taanum var Anneks til Bjerregrav-Aalum, indtil det ved Res. af 3/12 1875 blev et eget Pastorat med Hornbæk til Anneks.
Fladeindholdet 1896: 1456 Td. Ld., hvoraf 605 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 126, Byg 133, Havre 265, Boghvede 12, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntf. 7, Kartofler 20, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 359, Høslæt, Brak, Eng m. m. 274, Have 17, Skov 24, Moser 25, Kær og Fælleder 67, Heder 24, Veje og Byggegr. 47, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 442 Stk. Hornkv. (deraf 218 Køer), 583 Faar, 156 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 138 Td.; 29 Selvejergaarde med 128, 27 Huse med 8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 398 (1801: 219, 1840: 311, 1860: 335, 1890: 392), boede 1890 i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 218 af Jordbr., 9 af Gartneri, 39 af Industri, 48 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Neder-Hornbæk med Kirke og Præstegd. (Sophiesminde); Over-Hornbæk med Skole.
Hornbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 113. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, oprindl. af Limsten, men ved Ombygning 1853 overalt skalmurede med Mursten og forsynede med Stræbepiller. Taarnet, væsentlig af Munkesten (Underrummet er Forhal), med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Paa Skibets Vestgavl ses en oprindl. Rundbuefrise i Limstenskvadre. Udskaaren Altertavle, med Fløje, fra kat. Tid, til Dels ombygget i Renæssancetiden. Prædikestol fra 1637. Stolestader med Aarst. 1653. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Egetræskrucifiks, vistnok fra 14. Aarh.
I Sognet har ifl. D. Atl. ligget Hovedgaardene Fruerlund, Stanumgd. og Lenhøj, i 18. Aarh. omdannede til Bøndergaarde.
Hornbæk var fra 1615 Anneks til Kristrup (Randers Amt, Sønderhald Hrd.), indtil det ved Res. af 3/6 1865 bestemtes at skulle være Anneks til Taanum, hvilket skete 1875.
