Viborg

Viborg Købstad ligger omtr. i Midten af Nørrejylland, i Nørlyng Hrd., under 56° 27′ 2,65″ n. Br. og 3° 9′ 58,91″ v. L. for Kbh. (beregnet for Domkirkens Kor). Den ligger højt paa en Bakke, som mod V. gaar over i et større Bakkedrag, men skraaner ned mod S. og Ø. og mod Ø. begrænses af den omtr. 500 Td. Ld. store, 7000 Al. lange og 800 Alen brede Viborg Sø, der deles i to omtr. lige store Søer — Nørre- og Søndersø — ved en 1854-55 anlagt Dæmning med en Stenbro, hvorover Landevejen fra Randers fører ind til Byen (den tidligere Dæmning med en Træbro anlagdes 1812 lidt N. for den nuv. af Asmildklosters Ejer). Søen har Tilløb N. fra og Afløb mod S. Ø. gennem Mølleaa til Nørreaa. Særlig smukt tager Byen sig ud fra Randersvejen (se Vignetten S. 553). Det højeste Punkt er ved Provinsarkivet,

Amtstue

D 6

Apotek Ny-

E 4

Apotek Svane-

D 4

Arbejderforening Dansk-

D 3

Asyl

E 3

Bispegaard

F 4

Borger og Haandværkerf.

E 4

Depotbygning

D 2

Eksercerhus

D 2

Fattiggaard

F 2

Fiskeudklækningsanstalt

G 3

Frimureloge

C 5

Graverbolig

D 2

Hospital (Fribolig)

E 3

Hotel Phönix m. Teater

D 5

“ Preisters-

D 5

Hovedvagten

D 3

Kirke Dom-

E 4

“ Sr. Sogns-

E 4

Klub Viborg-

E 4

Kreditforeningen

D 4

Menighedshus

F 3

Mindestötte (Blichers)

G 3

“ (Tausens)

E 3

Posthus

D 5

Provinsarkiv for Nörrejylland

D 3

Præstegaard Sr. Sogns)

C 5

Raadhus Gl. m. Museum

E 4

Raad-, Ting og Arresthus m. Stiftsbibliot.

F 3

Sindssygeanstalt

F 5

Skole Borger (Betalings og Friskole) samt Pige-

F 3

“ Garnisons-

C 3

“ Katedral-

E 2

“ Plenges Pige-

E 3

“ Teknisk-

E 2

Soldaterhjem

E 3

Sparekasse f. Viborg o. Omegn

E 4

Spröjtehus

D 3

Stiftelse Haandværkerf.

E 2

“ „Lars Worres Minde“

E 2

“ Murer og Tömmersvendenes

D 5

Stiftsamthuset

E 4

Stiftsprovstegaarden

F 4

Sygehus Garnisons-

F 2

“ Viborg Amts-

D 6

Telegraf og Telefonst.

C 5

150 F., 47 M.; ved Domkirkens Vestside er der 119,18 F., 37 M. Afstanden fra Skive er omtr. 3 1/2, fra Løgstør 7 3/4, fra Nibe 8 1/4, fra Hobro 4 og fra Randers 5 Mil (ad Jærnbanen henh. 4,12 Mil, 31 Km., 10,6 Mil, 80 Km., 10,3 Mil, 78 Km., Mil, 84 Km., 7 Mil, 53 Km.). Byen har med sine mange Haver og ubebyggede Pladser et meget betydeligt Fladeindhold; Købstadgrundens Omkreds er omtr. 7200 Al.; den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2300, fra V. til Ø. 1600 Alen. Den er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, til Dels (især mod S. og Ø.) stejle Gyder og Stræder. Mange af Husene ere uanselige, men minde ikke ved deres Udseende om Byens Ælde; den har ogsaa lidt af Ildebrande som faa andre danske Byer. Derimod bringe mange Gadenavne Tanken tilbage paa gamle Dage og dens fordums store kirkelige Betydning, saaledes Gravene, Riddergaden, St. Mathias-, St. Hans-, St. Mogens-, St. Mikkelsgade osv. Hovedaaren er St. Mathiasgade, der mod V. udmunder i Landevejen til Holstebro og mod Ø. gaar over Hjultorvet og fortsættes i Landevejen til Randers over den ovenomtalte Dæmning. Mod N. gaar fra St. Mathiasgade over Gammeltorv St. Mogensgade, der udmunder i Landevejene til Skive og Aalborg; en anden Gade fra S. til N. er Store St. Mikkelsgade, der fører ud til det store Nytorv og fortsættes i St. Hansgade.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 omtr 161 Td. Ld. og Markjorderne 9530 Td. Ld. Byen havde Okt. 1900 30 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 682 (Oktober 1900: omtrent 770, hvoraf 550 paa Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 9691 Td. Ld.; deraf vare besaaede 2929, Afgræsn., Høslæt, Eng osv. 3820, Kær og Fælleder 32, Have 148, Skov 1841, Moser 109, Veje og Byggegr. 394, Heder 393 og Vandareal 16 Td. Hartk. var 1/1 1895 262 (heraf ere 2 inddragne under Bygrunden); deraf hørte 207 til 81 Gaarde og 48 til 180 Huse; 47 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Nørremølle, Gd. med Vandmølle ved Søens Nordspids, Vintmøllegd., ved Vint Sø, Gaardene Engelsborg, Møgelkjær, Liseborg (7 1/4 Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.), Øster-, Nørre- og Sønder-Teglgaard; desuden Plantagerne Undallslund (se S. 572), Margrethelund (paabegyndt 1853), Liseborg Plantage og Statsplantagen Viborg Krat og Hedeplantage (omtr. 800 Td. Ld.; overtaget af Staten ifl. Res. af 23/6 1846).

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/8 1900 omtrent 10,869,000 Kr. (Antal af Forsikringer 772).

Om Graabrødre Landdistrikt se under Nørlyng Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Domkirken, som bliver beskreven særskilt.

Søndersogns Kirke, mod S. i Byen ved St. Mikkelsgade og Sortebrødre Kirkestræde, paa en ophøjet Plads, den tidligere Kirkegaard, var fra først af Kirke for Sortebrødreklosteret (se Vib. Hist.) og blev 23/2 1529 skænket Byen til Sognekirke. Den hidrører fra 2. Fjerdedel af 13. Aarh. og vilde have været et karakteristisk Eksempel paa en Bygning fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvis den ikke var bleven saa forvansket ved senere Ombygninger. Den ældste Del, Skib og Kor, er af røde Munkesten i Munkeskifte med sortglaserede og røde Teglsten i Indfatningen om Vinduerne (dog er der flere Steder udv. i Murene forneden tilhugne Granitkvadre). Koret fik Lys gennem høje, smalle, endnu delvis bevarede Vinduer med let Tilspidsning i Buen og til Dels sammenstillede 3 og 3 (det midterste lidt højere); særlig smukt fremtræde disse Vinduer paa den flade Altervæg mod Ø., hvor de ere anbragte i de 3 midterste af de 5, ved flade Halvsøjler adskilte Blindingsfag, i hvilke Muren her er inddelt (Anordningen er dog forstyrret ved, at Gavltrekanten er erstattet med et skraat Tegltag, og ved Anbringelsen af 2 Støttepiller). Vestgavlen havde Kamtakker og en smuk Blindingsdekoration, hvoraf betydelige Rester endnu findes. Fra Kirkens ældste Tid hidrører vistnok ogsaa et Sideskib mod S., af røde Munkesten, med Spor af Munkegangens spidsbuede Aabninger. I Slutn. af Middelalderen (Ursin siger dog 1576 og 1577) tilføjedes mod N. to større Tilbygninger, af røde Munkesten i Munkesk. og med Mønstermuring, af hvilke den østl. er ældst, og op til Skibets Nordside mod V. opførtes 1634 et „Benhus“, der ifl. en i Muren indsat Indskrift er bekostet af Christen Hjarbek og Hustru. Et Spir paa Kirkens Vestende opførtes 1605, men brændte 1615 tillige med Kirkens Overdel, hvorefter der 1696-1701 opførtes et omtr. 36 Al. højt Taarn, der 1702 fik et 34 Al. højt Spir. Det berettes, at Christen Erichsen, Præst her fra 1679 til sin Død 1711, lagde Grundstenen til Taarnet, og at han lod Kirken udbedre og smykke paa egen Bekostning; herom minder en udv. i sydl. Kormur indsat romansk Vinduesmonolith, hvorpaa er indhugget: C E S og A O F (ɔ: Chr. Erichsen og Hustru Anna Ostenfeldt) og 1697. Omtr. samtidig med dette Taarn er vistnok en Tilbygning mod S. ved Sideskibets Vestende, hvori en Vindeltrappe. I den store Ildebrand 1726 (se S. 581) brændte Kirken, og ved kgl. Res. af 1726 bestemtes, at den skulde nedlægges, hvilket dog afværgedes ved Menighedens Bestræbelser (3/6 1552 var der ogsaa udgaaet Ordre om, at Kirken skulde nedbrydes), og den genopbyggedes under Ledelse af

Søndersogns Kirke. Stallknecht (se under Domkirken), saa at den alt 25/6 1728 kunde indvies. Men Restaurationen, hvorved den oprindl. Stil vistnok stærkt forvanskedes, var kun maadelig, og den har derfor ofte maattet repareres, saaledes mellem 1750 og 1760, 1771, 1835-36 (bl. a. Taarnet, paa hvis Fløj stod 1835) og 1853 samt 1876, da Taarnet, med Pyramidetag, erstattedes af et nyt med blindingsprydede Kamgavle og hvælvet Underrum (Arkitekt: H. B. Storck); Adgangen til Klokkerne er ad forannævnte Vindeltrappe.

Kirken er nu en treskibet Bygning med Midtskib og to lavere Sideskibe, Kor, af Midtskibets Bredde, og Taarn mod V. Uden Taarnet er Kirken indv. 70 Al. lang, Skibet er 27, uden Sideskibene 14 Al. bredt. Midtskibet har 3 spidsbuede Krydshvælvinger, Koret 1 tilsvarende og 1 (længst mod Ø.) af Træ. Det nordl. Sideskib, som dannes af de to, ved en Døraabning forbundne Tilbygninger, har to uensartede, det sydl. Sideskib to halve Hvælvinger og længst mod Ø., hvor et Rum er afskildret til Præsteværelse, en hel Krydshvælving. Adgangen til Kirken er gennem Tilbygningen ved det sydl. Sideskibs Vestende, men der paatænkes nu at omdanne Taarnets Underrum til Vaabenhus. Pladsen bag Alteret er aflukket ved et Panelrækværk (med Malerier af Evangelisterne og Moses og Aron), og her ere Skriftestol og Varmeapparat (det sidste skal flyttes til en i nyere Tid opf. Halvtagsbygn. ved Østenden af nordl. Sideskib). Prægtig gotisk Passionsaltertavle fra omtr. 1520 (restaur. 1886-87 af Magn. Petersen), med forgyldt Billedskærerarbejde i Midtfeltet og Malerier paa Sidefløjene; den er et nederlandsk Arbejde, 1728 foræret til Kirken af Fr. IV; den stod vistnok før i Slotskirken paa Kbh.'s Slot (se Fr. Beckett, Altert., S. 159 flg. og T. LXII-LXIX). Prædikestolen, med forgyldt og malet Billedskærerarbejde, har Fr. IV's og Chr. VI's Navnetræk. Trædøbefonten, fra 1730, har et gmlt. Messingdøbefad. Orgelet, i Kirkens Vestende, er fra 1887, tegn. af H. B. Storck. I Midtskibet hænger et Maleri fra 1736 (Christus paa Korset med Maria og Johs.), i sydl. Sideskib et Krucifiks fra 1674, efter Sigende fra den nedbrudte Nørresogns Kirke. I Koret hænger en stor Malmlysekrone fra 1729, i hvert af Sideskibene to mindre (to med Aarst., 1732 og 1736). Paa Stolestadernes Døre og Panelerne langs Kirkemuren er der malet religiøse, symbolske Billeder (omtr. 200) samt Christus og 22 bibelske Personer, alt dog uden Kunstværd, fra omtr. 1730; paa et af dem er Kirken afbildet. Ved Alteret ligger en Ligsten over Borgmester Morten Hegelund, † 1574, og Hustru, og foran flere af Kirkens Døre hele eller itubrudte næsten helt udslidte Ligsten (deribl. en over Else Graae, † 1726). Under en stor Del af Kirken er der nogle og tyve murede Gravkældere, der dog ere tømte 1836, 1856 og 1884-85, idet Ligene ere nedsænkede paa Kirkegaarden (nogle Kisteplader opbevares i Kirken).

Pladsen omkring Kirken, der ikke er benyttet til Kirkegaard siden 1808,

Søndersogns Kirke omtr. 1730 (efter et Billede i Kirken). da den nye Kirkegaard indviedes, blev nedlagt og beplantet 1847. I det sydøstl. Hjørne af Pladsen er en lille Høj, hvorfra der er god Udsigt over Søndersø med Omgivelser.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i Kapitaler 4243 Kr., i Jorder 106,418 □ Al. (Lejeindtægt 1899: 343 Kr.) og i Legater 3628 Kr.

Et Menighedshus, ved Tausens Minde, er opf. 1893 (indviet 27/12) for omtr. 16,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Cl. A. Wiinholt. Det er en firkantet Bygning af røde Sten med en Overbygning og et lille Spir. Det indeholder i Midten en større Sal, hvis kasseterede Loft er 28 F. over Gulvet, og to mindre Sale, der kunne sættes i Forbindelse med Midtsalen.

Kirkegaarden, mod N. i Byen, fælles for de to Sogne, indviedes 1/10 1808 og er senere udvidet mod N. Den er nu 6-7 Td. Ld. Ved Hovedindgangen mod Ø. er 1887 opf. et Ligkapel i Korsform af røde Sten (Arkitekt: H. A. Paludan).

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Stænderpladsen, er opf. 1872-74 for omtr. 200,000 Kr. af Amtet med 17/24 og Købstaden med 7/24, af røde Mursten i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt J. Tholle og fuldendt af Bygningsinspektør V. Th. Walther. Det er en anselig Bygning i 3 Stokv. med svagt fremspringende Fløje samt bagved Raadhuset mod Ø. en Arrestbygning med to runde Hjørnetaarne. Det indeholder Retslokaler for Viborg Byting, for Fjends-Nørlyng og Middelsom-Sønderlyng Herreder og for Landsoverretten; desuden en stor Festsal, Byraadssal, Amtsraadssal, Overrettens Justitskontor og dens Bibliotek, Stiftsbiblioteket (se S. 565), Arkiver og Raadhustjenerens Lejlighed. Arrestbygningen indeholder Plads for omtr. 40 Arrestanter (1 Dobbelt-, 32 Enkelt- og 2 større Celler). I Bytings- og Byraadssalen findes Portrætter af alle oldenborgske Konger, i Amtsraadssalen af alle Stiftamtmænd siden 1730, i Landsoverrettens Sal en Marmorbuste (H. Bissen) af A. S. Ørsted og Portræt (V. Marstrand) af Justitiarius Schønning († 1862), i Byraadssalen desuden et Maleri af Willumsen, „Glaspusteren“, skænket af Grosserer B. Goldschmidt i Kbh. († 1892).

Det gamle Raadhus, ved Gammeltorv, en Bygning af gule Mursten i 1 Stokv., med smuk Rokokoportal med Fr. IV's Navnetr. og Aarst. 1728, høj Kælder og et lille Spir paa Taget, er opf. eller ombygget 1728, efter at det tidligere, der var fra 16. Aarh. (1539 udgik Kongebrev om, at det skulde undersøges, hvorvidt Graabrødreklosteret egnede sig bedst til Raadhus eller Hospital) og havde Trappegavle, var brændt 1726 (se S. 581). Det er repareret 1817; et nyt Spir opsattes 1859. Efter det nye Raadhus' Opførelse blev det en Tid overladt Garnisonen til Brug som Garnisonsskole; nu indeholder det Politistation og Telefonstation samt Museum (se S. 565), det sidste i Stueetagen og paa Kvisten.

Katedralskolen, ved Gammeltorv, St. Mogensgade og Nytorvsgyde, er en anselig, grundmuret firfløjet Bygning, hvoraf den østl., bl. a. med Rektorbolig, er i to Stokv. med Kælder, den vestl. ligeledes i 2 Stokv., de andre i eet Stokv.; den nordl. Fløj har Kælder med Tøndehvælving; desuden er der et 1882-83 opf. Gymnastikhus ved Kompagnistræde, der tillige bruges som Festsal (sidstes Arkitekt: Bygningsinspektør Walther). Bygningen blev købt af Staten 1760 efter Stiftamtmand K. H. Heinen († 1754) og ombygget fra 1769, hvorefter den indviedes 14/10 1772 (restaur. 1842). Den indeholder efter flere Om- og Tilbygninger 10 Klasseværelser, Biblioteksværelse (omtr. 16,000 Bd.), Fysik- og Naturhistorieværelse, Sløjdlokale, m. m. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 3 Overlærere og 7 Adjunkter; 1/9 1900 havde den 85 Elever, deraf 24 i Realklasserne. Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Skolen er som Domskole vistnok oprettet omtr. samtidig med Bispestolens Indretning og Domkirkens Grundlæggelse; i alt Fald bestod den i 12. Aarh., da Hellig Kjeld var Skolemester (efter ham besørgedes Embedet fiemdeles af et af Domkapitlets Medlemmer). Paa Reformationstiden skal den have faaet sit Lokale paa det østl. Hj. af Skole- og St. Mathiasgade, senere var den i Domhusets nederste Stokv. Ved Fr. II's Gavebrev af 2/12 1574 tillagdes der Skolen meget betydelige Tiender, dertil kom senere andre Dotationer, og den ejer nu hele Kongetienden af 23 Sogne i Sallingland og i Fjends

Det gamle Raadhus.

Hrd. tillige med Kornkongetienden af flere Sogne, hvoraf den saml. Indtægt er aarl. 851 1/2 Td. Rug, 859 1/2 Td. Byg og 445 1/2 Td. Havre samt i Penge 42 Kr.; desuden ejer den i Kapitaler 188,094 Kr. og nogle Jorder paa Viborg Bymark (omtr. 7 Td. Hrtk., 55 1/4 Td. Ld.) samt Stipendiefond og Legater til et Beløb af 83,042 Kr. (se Hundrup, Lærerstanden i V. Katedralsk., Indbydelsesskr. 1875; Biskop, Mag. P. Villadsen og hans Bidr. til V. Skoles Hist., i Kirkeh. Saml. 3. R. IV S. 481 flg.; Hist. Tidsskr. 3. R. IV S. 109 flg. og V S. 477 flg.); Saml. t. j. Hist. 3. R. I S. 16 flg.).

Byens kommunale Skolevæsen omfatter en Borger- ( Betalings-) og en Friskole. De rummes i to Bygninger, begge opf. efter Tegn. af Arkitekt C. Lange, Aarhus. Borger- og Friskolens Hovedbygning (indviet 1887), ved Rosenstræde, en anselig Bygning af røde Mursten i to Stokv. med Kælder, indeholder bl. a. 20 Klasseværelser og i Kælderen Pedelbolig, Legekælder (ogsaa paa Loftet er der Legeplads) og Lokaler og Økonomilejlighed for Børnebespisningen. Borgerskolens Pigeafdeling, i St. Nicolaigade, af røde Sten i 2 Stokv. med Kælder, indviet 1888, har 3 Klasseværelser og Inspektørbolig, hvori tillige 3 Klasseværelser. Ved Hovedbygningen i Rosenstræde ligger tillige et Gymnastikhus. Betalingsskolen havde 1/10 1900 165 Drenge og 121 Piger i henh. 6 og 4 Klasser, Friskolen 229 Drenge og 232 Piger i henh. 8 og 7 Klasser. Betalingsskolen har heldags, Friskolen udvidet halvdags Undervisning. Ved Skolerne er der ansat 1 Overlærer, 10 Lærere og 9 Lærerinder. Desuden ejer Kommunen Vestermark og Loldrup Skoler samt Vestermark Pogeskole (paa Købstadsjorderne i Graabrødre Landdistr.). — Teknisk Skole er oprettet 1871 paa Foranstaltning af Borger- og Haandværkerforeningen; 1893 sloges den sammen med den 1843 oprettede „Teknisk Søndagsskole“, og 10/1 1895 indviedes dens egen Bygning i Reberbanen, opf. af røde Mursten i gotisk Stil med Trappegavle og to Stokv. og Kælder

Provinsarkivet.

efter Tegn. af Cl. A. Wiinholt; den kostede 40,000 Kr., hvoraf Staten ydede 17,200 Kr.; Kommunen skænkede Grunden; den havde 1899-1900 209 Elever i 25 Klasser og 12 Lærere. — Af Privatskoler nævnes Plenges Real-Pigeskole, i Jærnbanegade, med Dimissionsret og 114 Elever i 6 Forberedelses- og 4 Realklasser; Bygningen, af røde Mursten i to Stokv., er opf. 1895.

Provinsarkivet for Nørrejylland, ved Lille St. Hansgade (opr. 1889), er opf. 1890-91 af Staten for 150,620 Kr. paa en af Viborg Kommune skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann og bestaar af en Arkivbygning (166 F. lang, 53 F. bred) og en Arkivarbolig med Forbindelsesbygning, af røde Mursten, med Kridtbaand, paa Granit- og Murstenssokkel; i Arkivbygningens Vinduesblindinger ere de jydske Byers Vaabener anbragte i brændt Ler med Farver, i Kridtstensbaandene i Gesimsen de jydske Herredsvaabener. Bygningen indeholder et stort hvælvet Rum, i sin halve Højde delt af et Jærnristgulv, og 2 mindre Arkivrum; Arkivarboligen har en Læsestue (se De Danske Provinsark. Kbh. 1893). Viborg Museum, i det gamle Raadhus (tidligere i det 1871 nedbrudte Stænderhus, der laa tæt N. for Domkirken, og det nye Raadhus), er opr. 1861 (se Saml. til j. Hist. I S. 57). Det indeholder en Oldsagssamling (deribl. en smuk Saml. Broncealders Urner) og en Saml. Genstande fra den hist. Tid, særlig fra Middelalderen (et gotisk Monstranshus og Helgenbilleder fra Karup Kirke, en Altertavle, m. m.) og, fra Renæssance- og Rokokotiden, en betydelig Saml. af Kar til Oplysning om Jydepotteindustrien og en Samling vedr. Viborg By.

Stiftsbiblioteket, i Raadhuset (tidligere i Stænderhuset, derefter i Bispegaarden) er oprettet 1817; ved Testam. af 1879 har det faaet Prof., Dr. theol. Christen Hermansens Bogsamling.

Stiftamtshuset, paa Nytorv, Hj. af Store St. Hansgade, omtr. hvor før den

Stiftamtshuset.

1529 nedlagte St. Hans Sognekirke stod (Kirkens Taarn stod dog til 1584, da det tillige med Rester af Kirkegaarden sløjfedes for at skaffe Forsamlingsplads til Chr. IV's Hylding, hvorved Nytorv opstod). Gaarden er opf. 1757 af Friedenreich til Palstrups Enke Anne Margr. (Familiens Vaaben staar paa Façaden ud til Torvet), 1824 købt af Staten og omdannet til Embedsbolig for Stiftamtmanden (den tidligere Gaard, der ejedes af Apoteker Dan. Friedenreich, brændte 1726). En Del af Gaardens store Grund med Sidebygn. ud til St. Hansgade solgtes 1844 til private. Gaarden er nu i to Fløje, den ene, ud til Torvet, af røde Mursten i 1 Stokv. paa Granitsokkel med Kælder samt Kvist baade paa Nord- og Sydsiden, og den anden, ud til St. Hansgade, i to Stokv.; den sidste, der indeholder Amtskontor, er 1895 ombygget af H. Kampmann i gotisk Stil med blindingsprydede Trappegavle af røde Mursten i middelalderlig Skiftegang paa Sokkel af tilhugne Granitkvadre. Bispegaarden, Ø. for Domkirken, er en trefløjet Bygning. Oprindl. stod her en Kannikeresidens (sidst beboet af Kantor Niels Friis), der 1558 af Domkapitlet udlagdes til Embedsbolig for Biskop Kjeld Juel, idet Kongen 1555 havde paalagt Kapitlet at anvise Bispen den første Residens, der blev ledig. Gaarden, der siden da har været Bispegaard, brændte 1726, men genopførtes af Stallknecht (se under Domkirken), bl. a. ved Tilskud af Bisp Trellund. D. Atl. beskriver den som en firfløjet Bygn., hvoraf Hovedfløjen var af Grundmur, de andre af Bindingsværk. Nu er der som nævnt 3 Fløje, der omslutte en firkantet Gaardsplads, som mod S. lukkes af en Mur med Port. Den nordl. Fløj, Hovedbygningen, af røde og gule Mursten i to Stokv. med Kælder, er delvis opf. af Stallknecht; Kælderen, fra den senere Middelalder, af Munkesten paa Kampestensfund. med to Rækker Krydshvælvinger (6 i hver Række) er en interessant Rest af den gamle Kannikeresidens; en tilmuret Dør

Stiftsprovstegaarden.

paa Sydsiden har vistnok kun lukket for en Kælderopgang (det hed før, at der fra den havde gaaet en underjordisk Gang under Søen over til Asmild Kloster). Ved Fløjens Østende er der 1887 opf. en grundmuret Bygning i 1 Stokv. i Stedet for en ældre af Bindingsværk. Vestfløjen er i 1 Stokv. af Mursten paa Fundament af raa Kamp (Stiftsarkivet var før i dens sydl. Ende). Østfløjen, i 1 Stokv., er af Bindingsværk. N. og N. Ø. for Bygningen er en stor Have.

Stiftsprovstegaarden, Hj. af Sortebrødre Kirkestræde og St. Leonisstræde, er fra den senere Middelalder, af røde Munkesten i Munkeskifte (overkalk.) i to Stokv. med Kælder, med fladt Loft, under den østl. Del, idet Jordsmonnet skraaner stærkt mod Ø. Bygningen har Trappegavle mod Ø. og V.; kun den sidste, med smukke Blindinger, er dog velbevaret, den østlige har været nedtaget, men er nu genopført. Der ses flere spidsbuede Vinduesaabninger, navnlig i 2. Stokv. Mod N. er der 1856 tilføjet en Udbygn. i to Stokv. med Kamgavle. Om Bygningens Anvendelse i den katolske Tid vides intet (at den skulde være en Rest af Helligaandshuset, se S. 580, er der ingen Hjemmel for). Senere har den været i privat Eje; i 19. Aarh. brugtes den en Tid til Kvindefængsel; 1873 blev den købt til Stiftspro vstegaard.

Sindssygeanstalten, mod S. Ø. i Byen, mellem Riddergade og Søndersø, er opr. af Staten ved Lov af 4/5 1875 og toges i Brug 7/5 1877. Den er oprettet for Østifterne (undt. Kjøbenhavn) og Nørrejyll., optager kun uhelbredelig sindssyge, især af de mindre bemidlede Klasser og har blot een Forplejningsklasse, svarende til de andre Anstalters 3. Klasse (1,08 Kr. dagl., for uformuende 55 Øre). Fra Beg. var den kun indrettet til at optage 300 Patienter (170 Kv. og 130 M.), men 1881 udvidedes den med 15, 1885 med 25 Pladser, saa at den nu har 340 (180 Kvinder, 160 Mænd); 1/1 1900 var der 341 Patienter (deraf 180 Kv.); i alt har der siden Oprettelsen indtil 27/10 1900 været 655 Patienter. Ved Anstalten er ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsm.), en Reservelæge, en Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Husholderske m. m.; i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 75 Funktionærer og Tyende. Direktionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. Anstalten har et Areal af 8,3 Td. Ld., hvoraf 6 Have. Den er opstaaet ved Omdannelse og betydelig Udvidelse (Arkitekt: H. B. Storck) af den tidligere Straffeanstalt. Patient-, Administrations- og Økonomilokalerne findes i et sammenhængende Bygningskompleks; Overlægeboligen ligger isoleret. Den Sal, der i Straffeanstaltens Tid benyttedes som Kirke, er nu indrettet til Opholdsrum for de mandl. Patienter. Ombygningen 1876-77 kostede omtr. 420,000 Kr.

Den tidligere Straffeanstalt („Viborghus“) blev oprettet ifl. kgl. Res. af 14/11 1743 som „Tugt- og Manufakturhuset i V.“. Den var oprindl. kun bestemt for Forbrydere fra Nørrejyll., men brugtes tillige i Beg. som Arbejdsanstalt for Byens fattige. Fabriksdriften (især Klæde, uldne og linnede Varer) var i det første Aarh. tillige med Fangernes Underhold overdragen til private Entreprenører og Interessentskaber under Statens Tilsyn, men gik fra 1845 helt over til denne. Dens Bygninger, opf. 1740-43 af Grundmur i 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. og med Kælder, udvidedes 1843 med en Tilbygn. i 3 Stokv. og atter 1863-64 (Arkitekt: N. S. Nebelong). Ved Res. af 8/5 1874 blev den nedlagt.

Viborg Hospital, N. for Tausens Minde, i ældre Tid kaldet det almindelige Hospital, er stiftet i Reformationstiden som en Forsørgelsesanstalt for trængende fra Vib. Stift. Om de første Skridt til dets Grundlæggelse høres i 1527, da Borgerne indberettede til Kongen, at mange fattige, syge Mennesker søgte til Byen paa Grund af dens centrale Beliggenhed i Jyll., men Borgerne kunde ikke huse dem, da Byen i den seneste Tid to Gange var brændt; for at bøde herpaa havde Borgerne nu nedlagt nogle Gilder og deraf stiftet et Hospital. Til at rumme dette overdrog Kongen under 29/12 1527 Borgerne et Hus ved St. Hans Kloster, hvilket tidligere havde tjent til Sygestue, og tillige fastsatte han, at Hospitalet skulde bestyres af to Præster og to Borgere; 1528 samtykkede han i, at Hospitalet maatte faa det Sølv og andre Kostbarheder, der havde tilhørt Julelaget og Svende Alter. Men Hospitalet kom dog ikke da i Stand, idet den kat. Gejstlighed modsatte sig Overdragelsen af St. Hans Sygestue. Kravet rejste sig dog snart igen, og Chr. III beordrede 1539 undersøgt, om det forladte Graabrødrekloster bedst egnede sig til Hospital eller Raadhus. Undersøgelsen faldt ud til Gunst for det første, og 28/10 1541 stadfæstede Kongen, at Klosteret (undt. Kirken, se S. 580) maatte indrettes til Hospital, og at det skulde styres af et af Domkapitlets Medlemmer. Endvidere gav Kongen det 1545 en Gaard i Fardrup og den gamle Hospitalsgaard Testrupgaard (hvis Lemmer da flyttedes til Viborg); 1558 tillagde han det Lyngsøgaard (Vorde Sogn). Fr. II gav det 8/1 1583 en Fundats, hvorefter 2/3 af Lemmerne skulde være fra Byen, 1/3 fra Stiftet; Forstanderen skulde være en Præst, til hvis Lønning Indtægten af Vorde Præstekald henlagdes (fra Midten af 17. Aarh. blev en af Byens Borgere Forstander). I 17. Aarh. begyndte det at gaa tilbage for Hospitalet; 1641 tillodes Salg af dets øde Ejendomme, 1684 klagedes over, at der nu kun kunde underholdes 31 Lemmer (før havde der været 60), 1699 maatte Testrupgd. og Lyngsøgd. afhændes, og 1723 bortsolgtes ifl. kgl. Res. Resten af

Hospitalets Nordfløj.

Hospitalets Gods. I 18. Aarh. steg atter dets Indtægter, saaledes Kapitalformuen fra 8630 Rd. i 1743 til 20,000 i 1779; 1768 var der 18 Lemmer, og 48 Personer uden for det understøttedes. I Beg. af 19. Aarh. var dets Eksistens stærkt truet, idet der 1810 udkom en Res. om, at 2/3 af dets Renter, Tiender m. m. fremtidig skulde gaa til Byens Fattigvæsen, og at der i Hospitalsbygningen skulde indrettes Arbejdsstue og Senge for fattige; men Res. blev ikke ret efterkommet, og ved Res. af 9/10 1841 anerkendtes dets Berettigelse som særegen Stiftelse. Den nugældende Fundats er af 15/3 1855, hvorved Lemmernes Antal ansattes til 21 Kvinder og 6 Mænd; den er dog modificeret ved senere Bestemmelser, saaledes ved Resolution af 6/12 1893, hvorved Kvindernes Antal nedsattes til 17. Nu er Antallet 16; Lemmerne faa Husly, Varme, Lys, Brændsel til Madlavning, Lægehjælp og Medicin samt ugentlig 2,65 Kr. for de 12 ældste og 2,25 Kr. for de øvrige. Uden for Stiftelsen nyde for Tiden 4 Personer Understøttelse (to hver 30 Kr. 40 Ø., to hver 21 Kr. 66 Øre aarl.). Hospitalet ejede 1900 en Kapital paa 97,890 Kr. (deri indbefattet en Del Legater) og 68 Td. Ld. paa Vib. Mark, 9 3/8 Td. Hrtk., samt Kongetienden af Testrup Sogn og en Del af Gislum Sogn og Kongekvægtienden af 32 Sogne i Vib. Stift. Hospitalet bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og Borgmesterens og Sognepræsternes Inspektion af en Forstander. Den resid. Kapellan ved Domkirken er siden 1812 Præst ved Hospitalet.

Hospitalsbygningen bestaar af to større under en ret Vinkel sammenstødende Fløje mod N. og V. samt en lav Fløj, der udgaar mod V. fra den sidstes nordvestl. Hjørne og sammen med denne, en Gaardmur og et lavt Gærde omslutter en firkantet Gaardsplads. Nordfløjen, i to Stokv. af røde Munkesten i Munkeskifte (overkalkede) med Kamgavle, er den ældste, vistnok fra den tidlige gotiske Tid og oprindl. en Del af Graabrødreklosteret, dog maaske ikke af een Støbning. Den østl., næsten uforstyrrede Gavl har spidsbuede Blindinger og gamle Vinduesaabninger, hvilke ligeledes ses paa Fløjens Nordside, hvor de ere fladbuede, i 1. Stokv. omfattede af en spidsbuet Blinding. Under den østl. Del er en oprindl. Kælder med 6 Krydshvælvinger i to Rækker, hvilende paa to firkantede, murede Piller. Paa Fløjens Nordside er der i ny Tid tilføjet en taarnlignende Udbygning med Kuppeltag og et Halvtagshus med Kamgavle. Vestfløjen, i to Stokv., er væsentlig en nyere Bygning, ombygget efter Branden 1726; den indeholder bl. a. i øverste Stokv. en Kirkesal. Den meget svære Sydmur i den lave Fløj, 1 Stokv., hidrører vistnok fra Munketiden; Nordmuren er derimod ny. Gaardmuren mod S. er opf. efter 1744, idet Hospitalet da solgte en der i Ruin efter Branden 1726 liggende Bygning (tidligere brugt af Prædikanten i Hospitalet) til Graabrødrekirken, mod at denne bekostede Muren opført. En stor Have ligger N. og navnlig Ø. for Hospitalet.

Amtssygehuset, højt beliggende mod S. uden for Bygrunden, er opf. 1889 efter Tegn. af Arkitekt H. Ph. Smidth af Amtet (der ejer 2/3) og Byen (1/3). Det bestaar af en Hovedbygning i to Stokv., et Epidemihus og et Lighus; desuden hører til det en stor Have. Det kan rumme 70-80 Patienter. Det gamle Amtssygehus, i Grønnegade, bestaaende af 4 Længer, opf. 1855-56, benyttes nu som Garnisonsskole. Bygningen ejes af Kommunen. Garnisonssygehuset, Rosenstræde, kan optage normalt 45, ekstraord. 70 Patienter; det ejes ogsaa af Kommunen.

Fattiggaarden, Nicolaigade, opf. 1883-84 af røde Mursten i to Stokv. efter Tegn. af H. A. Paludan, har Plads til omtr. 80 Lemmer, men paaregnes kun gnmstl. at huse 46 Personer, hvoraf 36 Lemmer, Resten Funktionærer og betalende syge; Sygeafdelingen har Plads til 8 Mænd og 7 Kvinder. Desuden ejer Kommunen 3 Fattigboliger, i Gravene, Lille St. Hansgade og ved Eksercerpladsen, til i alt 10 Familier og 2 enkelte Personer.

Tvangsarbejdsanstalten, V. for Byen ved Skottenborg, en Bygning af røde Sten i 4 Fløje (østl. i 2, de andre i 1 Stokv.), er opf. 1881-82 (Arkitekt: Paludan) og tilhører Amtet; den har Plads for 30-40 Lemmer (dels til Forsørgelse, dels til Straf). Til Anstalten hører bl. a, en 2 Td. Ld. Have og en omtr. 7 Td. Ld. Mark.

Milde Stiftelser: Lars Worres Minde, Reberbanen, opr. 1851 af Købmand L. W. († 1853) og Hustru († 1893), ejer et Hus i 1 Stokv. til Fribolig for 8 Enker eller ugifte, enligt stillede Fruentimmer uden for Embedsklassen, og 4000 Kr., hvis Renter benyttes til Vedligeholdelse, Skatter osv., medens Resten uddeles til Beboerinderne; den bestyres af Byraadet. Haandværkerforeningens Stiftelse, Reberbanen, opr. 1865, med et Hus af røde Mursten i 1 Stokv. til Fribolig for Haandværkere og deres Enker; den bestyres af Haandværkerforeningens Bestyrelse. Alderdomshjem for Arbejdere, Skottenborg, opr. 1885, har et Hus i 1 Stokv.; det har egen Bestyrelse. Murer- og Tømrersvendeforeningens Stiftelse, i Lille St. Pederstræde, har et Hus med Friboliger. Børneasylet, i Mogensgade, opr. 1875, i 1 Stokv., har Plads for 60 Børn; det bestyres af en Komité, hvori Byens to Sognepræster sidde. — Af Velgørenhedsforening er nævnes: Foreningen til Underst. af værdige trængende uden for Fattigvæsenet (stift. 1846), den kvindl. Plejeforening (st. 1862), Børnebespisningsforeningen (stift. 1890), Vib. Amts Sygeplejeforening (st. 1881), Viborg Afholdsforening (opr. 1888); desuden er Vib. Sædet for Vib. og Omegns Afholdskreds, der repræsenterer 42 Afholdsforeninger. Endvidere Vib. Fængselselskab (st. 1860).

Den nye Statsbanegaard, mod S. V. uden for Bygrunden ved Enden af Jærnbanegade, opf. efter Tegn. af Th. Arboe, toges i Brug 1/12 1896, se S. 576 (den ældre, opf. 1863, laa mod S. Ø. ved Søndersø).

Gasværket, S. for Byen ved Mikkelsanlæg, toges i Brug 4/10 1900 i Stedet for det 1859 anlagte Gasværk, der laa ved Søndersø i Nærheden af Sindssygeanstalten. Det er anlagt og drives af det dansk-engelske Gaskompagni, med hvilket Kommunen har Kontrakt til 1/1 1925. Produktionen i 1899 var 13,530,000 Kbfd. Gas. — Vandværket, mod N. ved Nørresø, med et Vandtaarn ved Skottenborg, er anlagt af Kommunen 1899-1900. Vandet pumpes op fra Brønde, der ere borede ved Nørresøs Vestbred; det gnmstl. Forbrug pr. Døgn er 3-4000 Td.

Posthuset ligger i St. Mathiasgade. Telegraf- og Telefonstationen i Jærnbanegade. Toldkammerbygningen, i Toldbodgade, er opf. 1896 efter Tegn. af Th. Arboe.

Som Garnison (fra 1865) for 9. Regiment, bestaaende af 6., 8., 29. og 39. Bataillon, ejer Byen flere Bygninger, der benyttes af Militæretaten. Eksercerhuset og Depotbygningen, begge opf. 1871, efter Tegn. af J. Tholle, ligge S. for Kirkegaarden ved Skottenborg. V. for Bygningerne ligger den omtr. 31 Td. Ld. store Eksercerplads. Garnisonssygehuset se S. 569. Hovedvagten ligger ved Lille St. Hansgade, Krudthuset uden for Nedergades Port. Et Soldaterhjem, opr. 1884, ligger i Rosenstræde. Der er ingen Kaserner; Militæret indkvarteres hos Grundejerne.

Af andre Bygninger mærkes: Frimurerlogen, Jærnbanegade, en lille rød Bygning, opf. 1897, Borger- og Haandværkerforeningen, Hj. af St. Mogensgade og Gammeltorv, 2 Stokv., købt 1875, Dansk Arbejderforening, Grønnegade, opf. 1882, Sparekassen, St. Mathiasgde., opf. 1868, efter Tegn. af Tholle, med en smuk Tilbygning, opf. 1889 efter Tegn. af Prof. H. C. Amberg, Kreditforeningen, Hjultorv, i to Stokv., opf. 1868 efter Tegn. af Tholle, en Varmbadeanstalt, Lille St. Hansgade, Viborg Teater (rummer omtr. 480 Tilskuere), i Hotel Phønix, St. Mathiasgade, Viborg Klub, St. Mathiasgade. Kødkontrolstationen, paa Hjultorv, er opr. 1896.

I Byen findes flg. Anlæg: Tausens Minde (ejer sig selv), anlagt 1835 af Plantør Schaldemose paa Graabrødre Kirkegaards Plads og en Grund, der tidligere hørte til en Kannikeresidens N. for Stænderpladsen, noget over 1/2 Td. Ld. I Anlægget er der i Anledn. af Reformationsfesten 1836 rejst et Mindesmærke for Hans Tausen, en 7 F. høj Støtte af Bremersandsten med et hvidt Marmorbasrelief, af H. E. Freund, og Indskrift. Foran Støtten ligger en Ligsten, der har ligget paa Kirkegaarden over Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk), † 1442, og Hustru, men som 1786 blev solgt og ført til Hinge Kirkegaard, hvor den gamle Gravskrift borttoges, medens der i de 4 Hjørnemedailloner (med Evangelistmærkerne) anbragtes en Indskr. om, at Tausen fra Stenen 1528 havde holdt sin første evangeliske Prædiken (en ganske urigtig Tradition); 1835 førtes den atter tilbage til Vib.; Indskriften fra 1786 er nu helt ødelagt. Ved Opgangen til Støtten staa to Ligsten, den ene romansk med Korsstavfigur, der 1623 er bleven benyttet paa ny som Ligsten, den anden fra 1667 over Else Pedersdatter. Ved Pladsens Rydning 1896 afdækkedes Graabrødrekirkens Fundamenter, men tildækkedes straks. Ved lave Væksthækker har man søgt at vise Kirkens Plads og Grundplan; endog Alterbord, Altertavle og Prædikestol har man efterlignet ved Beplantning. Det smukke Anlæg Borgevold, 5-6 Td. Ld., er anlagt i 1860'erne af Slotsgartner T. Rothe ved Nørresø, hvor Dæmningen fører over. I Anlægget ligger det fredlyste Voldsted Store Borgevold, hvor Viborg Slot (se S. 577) har staaet. Voldstedet, der i nyere Tid er blevet noget omdannet og beplantet (mod S. og V. har der været Grave), er en ret anselig, noget uregelmæssig firkantet, stejl Banke (højeste Punkt 36 F., Gnmst. ved Foden 350 F.). Ved Udgravninger 1889-90 fremdroges Dele af Kampestensfundamenter og enkelte Mursten; det syntes herefter, som om der til forskellige Tider var foretaget Opfyldninger for at danne Borganlægget. Lige N. for Voldstedet har ligget det midt i 19. Aarh. sløjfede, langt mindre Lille Borgevold, en naturlig Banke, som maaske slet ikke har hørt med til Borgen. I Anlægget staar et Monument for St. St. Blicher — Granitsokkel med Broncebuste og Reliefs, af Th. Thielemann —, oprindl. rejst 1866 paa Stænderpladsen, flyttet 1875, uden for Anlægget den 1867 opf. Salonen (Arkitekt: Tholle) paa en Odde i Søen (hvor den tidligere Dæmning gik over), i Anlægget en 1897 opf. Musikpavillon (Arkitekt: Hagemann) samt en Fiskeudklækningsanstalt, der tilhører det af Arth. Feddersen stiftede „Vib. Fiskeriselskab“ (det har et lign. Anlæg ved Asmildkloster). Uden for

Tausens Minde. St. Mikkelsport langs med Landevejen til Aarhus ligger Mikkelsanlæg, paabegyndt omtr. 1843. N. V. for Byen langs med Landevejen til Skive ligger Kommunens 1853 paabegyndte Plantage Undallslund, omtr. 300 Td. Ld.

Gamle Huse. Paa Grund af de mange Brande, navnlig den 1726, er der kun faa ældre Huse. Foruden de alt omtalte offtl. Bygninger (og dem, der omtales under Byens Hist.) nævnes flg. private. I St. Mogensgade, over for Tausens Minde, ligger et Hus (Nr. 7), to Stokv. med Kælder, af røde Munkesten, dels i Munkesk., dels i uregelmæssigt Skifte, men uden

Husene Nr. 7 og 9 i St. Mogensgade.

arkitektonisk Udsmykning. Ved en Smøge skilles det fra Naboejendommen (Nr. 9), der bestaar af to, væsentlig af røde Munkesten, men vistnok ikke samtidig opf. Partier: et Gavlhus, to Stokv. med Kælder, og en yngre Sidefløj langs Gadelinien, to Stokv. Den oprindl. Kamgavl mod Ø. paa Gavlhuset nedtoges 1811, men 1884 er der atter opsat en blindingsprydet Kamgavl (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg), ligesom Murene da rensedes for Kalkpudset; i to runde Blindinger staa: 1520 (det omtrentlige Opførelsesaar?) og 1884; paa Sidefløjen 1643. Begge Husene (Nr. 7 og 9) siges at være opf. i 1. Halvdel af 16. Aarhundrede af Landsdommer Jens Mogensen Hvide eller Mogens Thomsen til Damsgd. (se Heise, Dipl. Vib. S. XLVII). Nordligere i samme Gade ligger en anden Gaard, Nr. 31, der bestaar af en Hovedfløj mod N. med Gavl ud mod Gaden og en Sidefløj mod Ø. langs med Gaden med en taarnlignende Karnapbygn. og Port. Huset er i to Stokv. med Kælder under en Del af Nordfløjen og er i de nederste Partier — ved Nordfløjen og navnlig dennes Nordmur næsten op til Tagskægget — af tilhugne Granitkvadre (deribl. flere Sokkelsten med Skraakant), i øvrigt af røde Mursten, bl. a. om de fladbuede Vinduer; de havde opr. rundbuede Granitoverliggere. Huset stammer vistnok fra Reformationstiden, maaske opf. af Sten fra en af Byens mange, 1529 nedlagte Kirker (St. Mogens?; at det har tilhørt et St. Mogens Kloster, har intet paa sig, se S. 580).

Huset Nr. 31 i St. Mogensgade.

Bygningen er undergaaet flere Forandringer, hvorom Aarst. 1643, paa Nordfløjens Sydside, og 1649, paa Østfløjen, vidne; 1816 blev en Kamgavl paa Nordfløjens Østside og et Stykke af Muren nedtaget, og Karnappen fik Valmtag i Stedet for et tidligere Pyramidetag; endelig blev Bygningen 1885 (Arkitekt: Amberg) restaureret, da den var i høj Grad brøstfældig; den østl. Kamgavl genopførtes (nogle løse Tal, der fandtes og mentes at skulle læses som 1460, opsattes paa den), Karnappen fik atter Pyramidetag, der opførtes en Kamgavl paa Østfløjens Sydside, og Murenes Overkalkning fjernedes. Et ved Restaurationen fundet Brudstykke af en Granittympanon er indsat i Nordfløjens Sydmur; et lign. Brudstykke, der senere fandtes under Brolægningen, ligger i Gaarden. Huset benyttes nu til Borgmester- og Herredsfogedbolig og Kontorer. Af Bindingsværkshuse fra før 1726 ere ingen bevarede (et i Mogensgade, fra 1660, nedreves 1833). Et Portovertræ med Snitværk (to Løver), Indskr. og Aarst. 1663 er indsat i Porten i et nyt Hus i St. Mathiasgade (Nr. 27). Af Bindingsværkshuse er det ældste vistnok St. Mathiasgade Nr. 88, to Stokv., dog delvis omsat; paa et Træstykke staar en Indskr., Aarst. 1727 og Niels Jepsøn Salling og Margr. Ledertoer. — I det nordl. Hjørnested af Nytorvsgyde og St. Mogensgade, hvor det 1667 brændte Værtshus „Paradis“ laa, findes hvælvede Kældere fra Renæssancetiden.

Indbyggerantallet var 1/2 1890 8352, Nov. 1899 8350 (1801: 2379, 1840: 3343, 1860: 4861, 1880: 7653). — Erhverv 1890: 1520 levede af immateriel Virksomhed (deraf 646 Militær), 3140 af Industri, 1338 af Handel, 8 af Fiskeri, 1033 af Jordbrug, 522 af forsk. Daglejervirksomh., 287 af deres Midler, 340 vare i Sindssygeanst., 155 nøde Almisse, og 9 vare i Fængsel. — Handelen hæmmes en Del ved, at Byens Ladeplads ved Hjarbæk Fjord er fjernet 1 1/2 Mil.

Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 4274 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 11,106 Pd., uldne Manufakturv. 8791 Pd., Vin 18,211 Pd., Glas og Glasvarer 30,252 Pd., Humle 4911 Pd., Stentøj, Fajance osv. 27,154 Pd., Kaffe 13,621 Pd., Olier 7030 Pd., Risengryn og Rismel 42,732 Pd., Salt 33,617 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 25,146 Pd., Tobaksblade og Stilke 64,264 Pd., Stenkul 115,060 Pd., Metaller og Metalvarer 721,843 Pd. samt Tømmer og Træ 78 Clstr. og 1636 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.

Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 8 Fartøjer og maalte Baade med i alt 78 Tons. I udenrigsk Fart indkom 3 med 78 Tons Gods og udgik 2 uden Ladning; i indenrigsk Fart udgik 1 Skib uden Ladning.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 55,521 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 4172 Kr., i alt 59,693 Kr. (454 Kr. mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 22,605 Kr.; det produc. Udbytte var 264,947 Potter.

Der holdes aarl. 11 Markeder i Viborg: 1 i Jan. med Heste, 1 i Feb. med Heste og Kvæg, 1 i Marts, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni ( Snapstinget) med Heste og Kvæg, 2 Dage i Sept. ( Toftemarked) med Kvæg, Faar og Heste, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Kvæg samt Faar og 1 i Dec. med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og Lørd., desuden sidste Lørdag i hver Maaned, fra Mikkelsdag til Jul hver Lørdag med lev. Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Bryggeriet Odin (Aktieselsk., opr. 1890; omtr. 20 Arbejdere), et Svineslagteri (Aktieselsk., opr. 1897; omtr. 16 Arbejd.), en Vatfabrik, 3 Uldspinderier og Farverier (Bentsens, Fallesens og Knudtzens), 2 Jærnstøberier (Højers og Schneevoigts), 1 Maskinfabrik (Eskild Philipsens), 1 Maskinfabrik (Ernst Philipsens), 1 Cyclefabrik, Viborg Metalvarefabrik, 2 Savværker (Schourups og Løgstrups), 1 Trævarefabrik (Riegels), 1 Skovlfabrik (Aktieselsk.), 2 Tobaksfabrikker (Kroghs og Jensens, med 70 Arbejd.), 1 Garveri (Brøndums), 1 Mineralvands- og Brystsukkerfabrik, 2 Handelsgartnerier (Brostrøms, der 1864 har anlagt en Planteskole, N. for Byen, den største i sin Slags i Landet, og Riegels', S. for Byen), 3 Bogtrykkerier, m. m.

I Viborg udgives 1 Avis: „Viborg Stiftstidende“; „Viborg Amtstidende“ og „Vib. Stifts-Folkeblad“ udgives henh. i Silkeborg og Kolding.

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 458 Heste, 1478 Stkr. Hornkvæg (deraf 941 Køer), 1614 Faar, 808 Svin og 28 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstueskriver, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 15 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Brolægnings- og Vejvæs., f) for den offtl. Belysn., g) for Bygninger og Inventar, h) for Jordejendommene og Søen, i) for Beplantningen, k) for Redaktionen af Byraadets Forhandlinger; endvidere et Skatte-, et Torve-, et Legat-, et Vandvæsens- og et Arkivudvalg, samt et Udvalg for Udskrivning af Heste og et for Tilsyn med Plejebørn.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 128,757 (deraf Grundsk. 9028, Hussk. 4876, Formue- og Lejlighedssk. 111,413, lignet paa Menigheden 3110, Bidr. fra Landdistr. 330), Afgifter ifl. Næringsloven 9876, Indtægt af Aktiver 21,070, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 7549, Tilskud fra Gaskompagniet 6469, Skolekontingent 5552 Kr.; Udgifter: Tilskud til Stat 2537, til Amt 1819, til Amtsskolefond 2464, Byens Bestyrelse 5806, Fattigvæsen 24,337, Alderdomsunderst. 17,387, Skolevæs. 32,309, Rets- og Politivæs. 7863, Medicinalvæs. 6521, Gader og Veje 5732, Belysn. 2782, offtl. Renlighed 2965, Vandforsyning 1047, Brandvæs. 3727, Indkvarteringsvæs. 14,975, Lystanlæg 2080, afløst Højtidsoffer 4800, Kirkeudgifter 3100 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 136,310, i Ejendomme med Udbytte 234,390 og i Ejendomme uden Udbytte 346,000 Kr. og skyldte bort 449,440 Kr.; under Byraadet var Legater til et Beløb af omtr. 350,000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 1/2 pCt.; den anslaaede Indtægt var 2,723,600 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 1,865,350 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raad-, Ting- og Arresthuset og i Amtssygehuset, Skolerne, Militærbygningerne, Fattiggaarden og det gamle Fattighus, Vandværket og Vandtaarnet, 3 Fattigboliger, se S. 569, Musikpavillonen ved Borgevold, et Skovfogedhus og Plantørboligen i Undallslund; desuden af Jorder: Anlæggene Borgevold med „Kildetoften“ og ved St. Mikkelsport, Plantagen Undallslund, Eksercerpladsen, Sandgravene og flere mindre Jordstykker, samt Viborg Sø med Andel i Fiskeriet deri.

Politikorpset bestaar af Politimesteren, 1 Overbetjent, 2 Politibetjente og — navnlig til Besørgelse af Natpolititjenesten — 3 Patrouillebetjente; desuden 2 Reservebetjente. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Vandinspektør, 1 Adjutant, 7 Assistenter og 21 Underassistenter samt det tjenstpligtige Mandskab (mellem 20 og 45 Aar). Korpset deles i en Sluknings-, en Vandforsynings-, en Rednings-, en Nedbrydnings- og en Ordensafdeling; den sidste (30 Mand under 1 Assistent og 2 Underassistenter) staar under Politimesteren, de øvrige under Brandinspektøren. (Byens Borgervæbning ophævedes ifl. kgl. Res. af 14/7 1843).

I Viborg By og Omegns Sparekasse (opr. 29/10 1828) var 31/3 1899 Sparernes Tilgodehav. 4,566,380 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 432,276 Kr., Antal af Konti 7564. — I Arbejder Spare- og Laanekassen i Viborg (opr. 10/8 1873) var Sparernes Tilgodehav. 21,076 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 1594 Kr., Antal af Konti 938. — Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørrejyll. (stift. 1851) har Kontor i V. — Kjøbenhavns Handelsbank har Filial i Viborg.

I gejstlig Hens. er Byen delt i to Sogne: Domkirkens, hvortil hører Graabrødre Landdistr., og hvormed tillige er forbundet Annekserne Asmild og Tapdrup, samt Søndersogn. Med Annekserne danner Viborg Købstad eet Provsti; Sognepræsten ved Domkirken er Stiftsprovst for Viborg Stift og Provst for Viborg Amt.

I Viborg bo Siftamtmanden, der tillige er Amtmand over Viborg Amt, Biskoppen over Vib. Stift og Stiftsfysikus for Vib.-Thisted Amter. Tillige har Landsoverretten for Nørrejyll. (opr. ifl. Frdn. af 25/1 1805), der bestaar af en Justitiarius og 8 Assessorer, Sæde her. Om Garnisonen se S. 570.

Viborg hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Vib. Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og Vib. Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har 2 Apoteker (Svaneapoteket og Ny Apotek). Den hører til 5. Udskrivningskreds' 161. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 67-103, 113-22, 130-46, 161 og 315-31.

Ved Vib. Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer. Der er Statstelefon og privat Telefon (jydsk Telefonselskab).

Viborg er Station paa den nørrejydske Tværbane Langaa-Viborg-Struer; Strækningen Langaa-V. aabnedes 21/7 1863, V.-Skive 17/10 1864; se i øvrigt under Fredericia. Tillige er Byen Udgangspunkt for Vib.-Aalestrup Banen; ifl. Lov af 12/4 1889 gaves der 28/5 1890 Vib. Amtskommune Koncession paa den, hvortil Staten tilskød 80,000 Kr. pr. Banemil og Halvdelen af Ekspropriationsomkostningerne; den 5 Mil lange Bane, der drives af Staten, aabnedes 15/9 1893. For at skafte den bedre Tilslutning til Tværbanen flyttedes Vib. Banegaard (ifl. Lov af 8/5 1894). Ved Lov af 27/4 1900 bestemtes Anlægget af en Statsbane Vib.-Herning (de paagældende Amts- og Købstadskommuner skulle erstatte Statsbanen 25,000 Kr. pr. Mil, at betale med 1/15 aarl. i 15 Aar). I Vib. solgtes i Driftsaaret 1899-1900 84,333 Billetter, og der ankom af Gods, Kreaturer osv. 39,087 og afgik 8889 Tons.

Historie. Navnet skrives i Vald. Jordeb. Wibjærgh og Wybærgh; omtr. 1317 forekommer Wiburgh, 1368 Wiburg, 1399 Wiborgh; osv.; endnu 1466 findes Wibergh; paa Latin kaldes den altid Vibergæ; Navnet udledes sikkert af det oldn. „Vi“ eller „Ve“, ɔ: Helligdom, og „Bjærg“. Den hører til Landets ældste og mærkeligste Byer, hvis Historie gaar tilbage i Oldtiden, da den var Hovedofferstedet for Nørrejyll.; den var Jyllands Hovedstad og Sædet for dets Landsting, og i lange Tider det Sted, hvor Kongevalg og Kongehylding hyppigst fandt Sted, og de fleste vigtige Begivenheder i Landets Historie ere indtil op i den nyere Tid knyttede til dens Navn. Det var saaledes paa Vib. Ting, at Ulf Jarl lod Hardeknud udraabe til Konge 1027; ogsaa Magnus den gode blev hyldet her 1042, ligesom Svend Estridsen 1043 og 1047, Harald Hein, Knud den hellige og Oluf Hunger. Det var her, at Jyderne toge Knud Magnussen til Konge efter Erik Lams Død; i Nærheden af Byen overvandt 1150 Svend Grathe Knud, hvorefter den første lod Byen befæste og gav den flere Privilegier; da Knud Aaret efter vendte tilbage, slog Svend ham atter ved Gjedsted S. for Vib.; da Vald. senere sluttede sig til Knud, lode de sig begge 1154 hylde paa V. Ting; efter Overfaldet i Roskilde 1157 var det her, at Vald. fremstod med Anklage mod Svend for hans Troløshed. Ogsaa efter at Vald. I havde fastsat Tronfølgen, var det Skik, at Kongerne lode sig hylde for Nørrejyllands Vedk. paa Vib. Ting. Saaledes hyldedes Chrf. I her; Erik Glipping kronedes Juledag 1259 i Domkirken, og baade han og Sønnen Erik Menved opholdt sig ofte i V.; efter at den sidste 1313 havde dæmpet det Oprør, som de jydske Bønder havde vedtaget mod Kongen paa V. Landsting, opførte eller ombyggede han det befæstede Slot, der laa paa Borgevold, se S. 571 Slottets Hist. er meget usikker. Efter en gml. Fortegnelse over Sjælemesser i Vib. Domkirke var det Svend Estridsen, der „lod bygge Borgevold og sætte et stateligt Slot med to Taarne derpaa i søndre Side og Grave der omkring“. Almindelig antages det dog, at det er opført af Svend Grathe. Efter at Erik Menved havde ombygget det, maa det antages, at det snart efter blev nedrevet ifl. Bestemmelsen i Chrf. II's Haandfæstning; senere omtales det ikke. (Den tidligere Antagelse, at Slottet endnu stod 1483, skyldes en Forveksling med Vib. Slot i Finland).. Ogsaa Chrf. II blev hyldet i V. 25/1 1320, ved hvilken Lejlighed han udstedte den bekendte Haandfæstning, ligeledes Vald. V 7/6 1326 og Vald. Atterdag 24/6 1340. Den sidste, ligesom sine Forgængere, opholdt sig flere Gange i Byen og udstedte Breve herfra og holdt Retterting her. Efter at Chrf. af Bayern var bleven hyldet her 9/4 1440, stadfæstede han to Dage efter Byens gamle Privilegier, de ældste, man kender (mange Gange senere bekræftede), og han begunstigede Byen paa andre Maader, saaledes ved at give den Toldfrihed 11/6 1442 og ved 9/7 1444 at sikre den mod Gejstlighedens Anmasselser, idet han forbød, at Prælater, Kanniker, Præster og Klerke uden- og indenbys maatte besidde Ejendomme i V., uden at de svarede Skat deraf. Chr. I hyldedes i V. 28/9 1448; paa en Forsamling her rejste en Del jydske Bisper og Rigsraader Oprørsfanen mod Chr. II, og det var ogsaa her, at Opsigelsesbrevet mod ham udstedtes 20/1 1523, og at Fr. I hyldedes 26/3 1523, ved hvilken Lejlighed han udstedte sin Haandfæstning og Chr. II's Love bleve brændte som skadelige og stridende mod gode Sæder. Ogsaa de senere Konger hyldedes her; den sidste var Chr. V (1655 som Prins).

Byen var en af de ældste danske Handelsstæder. Paa Harald Blaatands Tid opholdt Islænderen Gisle Surson sig her for Handelens Skyld, ved hvilken Lejlighed han blev omvendt til Christendommen. Vib. var tidlig Nørrejyllands vigtigste Møntsted og et af Rigets förste Udmøntningssteder fra Knud den stores indtil Chrf. II's Tid. Fra de fleste Konger i denne Periode kendes Mønter herfra. De ældste vare vægtige og af engelsk Præg; men snart, selv under Knud d. store, forringes Vægten her som andetsteds i Jyll. Paa Svend Estridsens og Harald Hens Tid sloges her Mønter, som ikke bare Kongens, men forskellige Møntmesteres Navne. Nogle Mønter under Knud d. store og Hardeknud fra en vistnok nærliggende By Ørbæk staa utvivlsomt i Forb. med Udmøntningen i Vib. Hvad der dog særlig karakteriserer Vib. i Middelalderen, er det stærke kirkelige Liv, der rørte sig her, efter at den var bleven Bispesæde, og den fik som faa andre danske Byer et stort Tal Kirker og Klostre.

Foruden Domkirken og de 3 Klosterkirker (se ndfr.) havde Byen i katolsk Tid 12 Sognekirker, nemlig: 1) St. Stefans K. (først nævnt 1351), V. for Borgevold mellem St. Ibs- og St. Nicolaigade; 2) St. Nicolai K. (1452), ved det nordl. Hj. mellem St. Ibsgade og St. Nicolai Kirkestræde; 3) St. Ibs K. (1284), i det østl. Hj. mellem St. Nicolaigade og Rosenstræde; 4) St. Mogens K. (1448), lige N. for Graabrødrekirke i det sydl. Hj. mellem St. Mogensgade og Rosenstræde; 5) St. Hans Sognek. (1274), ved Nytorv; 6) St. Mathiæ K. (1307), paa Hjultorvs nordl. Side; 7) St. Budolfi K. (omtr. 1200, en Tid lang tillige Klosterkirke), mellem Store St. Pederstr. og St. Mathiasgade; 8) St. Peders K. (1274), ved Østsiden af Lille St. Pederstr.; 9) St. Mikkels K. (1159), mod S. i Lille St. Mikkelsgade ved St. Mikkelsport; 10) St. Trinitatis eller Drottens K. (omtr. 1200), i Hj. mellem St. Leonistr. og Riddergade; 11) St. Villads K. (omtr. 1200), i sydl. Hj. mellem Riddergade og det fordums St. Villadsstr.; 12) St. Mortens K. (1477), i nordl. Hj. mellem forann. to Gader. Dertil komme St. Laurentii Kapel, mod N. uden for Byen (ved Krudthuset), og St. Jørgens eller Jerusalems Kapel, mod S. uden for Byen (i Riegels Planteskole). Ældre Topografer nævne endnu nogle Kirker, men deres Eksistens kan ikke bevises. Alle disse 12 Kirker gav Fr. I 23/2 1529 Borgerne Lov til at nedbryde, men Rester af dem bleve dog staaende længe efter. St. Laurentii Kapel var alt 1528 givet Vikaren Jens Nielsen „at bruge til hans Nytte“. St. Nicolai Kirkelade skænkedes 1529 til Hans Tausen, og s. Aar blev et Hus paa Kirkegaarden overladt til Mester Chr. Pusel. St. Peders Kirke blev af Fr. I givet til Hr. Mogens Gøye, og 1562 fik Fru Mette Munk Stadfæstelse paa Kronens Rettighed i den. Drottens Kirke med Kalk, Sten og Tommer gav Chr. III 1552 til Ærkedegn Anders Skovgaard. Af St. Hans Sognekirke stod Taarnet til 1584 (se S. 565). Af St. Ibs Kirketaarn stod endnu paa Chr. IV's Tid et Stykke, hvori Stormklokken hang; men da flyttedes den til Domkirken. Af flere af Kirkerne er der i 19. Aarh. fundet Fundamenter og derved gamle Grave.

Den vigtigste kirkelige Institution var Domkapitlet, der indtil 1440 under Navnet St. Marie eller Vor Frue Kloster udgjorde et Samlag af regelbundne Augustinerkanniker, i Spidsen for hvilke stod en Provst og en Prior samt, til Varetagelsen af Gudstjenesten i Domkirken, en Kantor og en Ærkedegn. Kapitlets Oprindelse er ikke ganske sikker; mulig var der først i Vib. et Benediktinerbo, som ved Bispestolens Oprettelse organiseredes som et Domkapitel; i alt Fald vides, at Kapitlet alt af Bisp Heribert fik Privilegier, og at Knud d. hellige ogsaa gav det Friheder. Det blev tidlig en rig og begunstiget Institution. Vald. Sejr gav det 1239 Frihed for Leding, Vragsret paa Læsø samt alle kgl. Rettigheder over dets vornede, et Privilegium, der dannede Grundlaget for alle dets kgl. Privilegier. Bisp Niels skænkede det St. Mortens Kirke paa Fur, Lime Kirke (Salling) og Asmild Kirke, ved hvilken der oprettedes et Nonnekloster under dets Overhøjhed (s. d.); hertil kom Helstrup, Frebjærg, Nørholm, Storvorde og Sejlflod Kirker samt betydeligt Jordegods, hvoraf nævnes Læsø (se S. 187), Fur og Hovedgaardene Nørholm og Tjeleris. Af Pave Alex. III fik det 1169 bekræftet Ret til Bispevalg. Denne store Magtstilling begyndte dog myndige Bisper i 14. og 15. Aarh. at angribe, og det kunde saa meget lettere ske, som der ved 1400 viste sig Tegn til Opløsning inden for Kapitlet. Det regelbundne Klosterliv vilde nu ingen mere paalægge sig; man begyndte derfor at indtage verdslige Kanniker, og efter lange Forhandlinger med Paven skete April 1440 Overgangen fra et regelbundet Klostersamfund til et alm. Domkapitel af verdslige Kanniker med 3 Prælaturer og 12 Præbender (se M. Mackeprang, i Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 485 flg.). Efter denne Tid tog Kapitlets Magt af, og efter Reformationen hørte den helt op. Det bestod dog længe, væsentlig som en Forsørgelsesanstalt for Byens gejstlige, der endnu nyde Indtægter fra Domkapitlet. Vor Frue Klosters Bygninger og Kannikeresidenserne have ligget væsentlig N. og Ø. for Domkirken. — Længe før Reform. var ogsaa et andet Kloster blevet ophævet, nemlig St. Budolfi Kloster, for Nonner af Augustinerordenen, knyttet til Kirken af s. Navn; men om det ligesom denne allerede hidrørte fra 12. Aarh., er usikkert (det nævnes første Gang 1263). Dets senere Skæbne er næsten ubekendt; 1268 betænktes det i et Testam., 1346 fik det noget Jordegods, 1461 omtales det endnu. Testrup siger, at det nedlagdes 1490 (Nonnerne ere da mulig flyttede til Asmild Kl.); Klosteret skal have ligget paa det østl. Hj. af St. Mathias- og Store St. Mikkelsgade, hvor der nu staar en gml. Hjørnegaard, hvis Mure ud til de nævnte Gader ere af røde Munkesten og vise Spor af gamle Vinduesaabninger i Blindinger; tidligere skal der have været 2 Kamgavle. Snarere har Klosteret dog ligget ved St. Budolfi Kirke. — Af Byens tre andre Klostere angives St. Hans Kloster eller Korsbrødregaarden, for Munke af Johanniterordenen, at være stiftet 1160, men det maa være noget yngre. Der vides ikke meget om det ud over dets Godshistorie og Navnene paa en Del af Priorerne. 1447 fik det Fader Mølle, -Dam og -Damsbund samt 5 Gaarde i Fabjærg Sogn, Skodborg Hrd.; 1448 skænkede Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov det en Pengesum og alt sit Gods i Salling; 1460 overdrog Anders Iversen det et øde Gaardsted i Aars Hrd. mod at maatte blive begr. i Klosterkirken. Det synes ved Reformationstiden alt at have været i Forfald; om dets Sygestue, der laa N. for Klosterkirken, hed det 1527, at den ikke mere brugtes efter sin oprindl. Bestemmelse; men dog lykkedes det ikke at faa den omdannet til alm. Hospital (se S. 567). Ved Reform. inddroges Klosteret og bortforlenedes til adelige. Chr. III bevilgede 1552, at Kirken maatte blive et Domhus for Viborg Landsting, men 1573 tillod Fr. II, at Taarnet og to Kapeller paa Kirkens Nordside maatte nedbrydes, og 1576 bestemtes den gml. Bispegaard til Domhus. Endelig bestemte et Kongebrev af 17/8 1578, at Kirke og Kloster skulde nedbrydes, og Materialet fra hin alene anvendes til Domkirken, fra dette halvt til Domkirken og halvt til Domhuset. 1671 skødede Chr. V Klosterhaven med et Hus (og Asmild) til Kancellir. V. Lange. Klosteret har ligget mod N. i Byen nær ved St. Ibs Port, mellem St. Ibsgade og Nørresø; Rester fandtes i 19. Aarh. — Et Sortebrødrekloster skal være stiftet 1227; i alt Fald var det der 1246, thi da bestemtes, at der fra Vib. som fra andre danske Dominikanerklostere skulde sendes nogle Munke til Lifland. I Testamenter blev Klosteret betænkt bl. a. 1263, 1268, 1307 og 1456. Prioren Niels Jepsen overlod 1516 en Gaard i Lysgaard til Biskop Erik Kaas; 1523 fik samme Prior Vib. Bys Teglgaard overladt. 1529 maa Klosteret være kommet i Kronens Eje og saaledes vistnok alt da være rømmet af Munkene, idet Jens Hvas da fik kgl. Befaling til at have Tilsyn med Klosteret, og s. Aar blev Kirken givet Byen til Sognekirke; 1530 fik Fru Anne Gyldenstjerne, Predbj. Podebusks Hustru, Ejendomsbrev paa et Hus i Sortebrødreklosteret. Det har ligget op til Søndersogns Kirkes Sydside (se S. 560), med hvilken det formentlig har dannet en firfløjet Bygning, men nu er der intet Spor tilbage. Til Klosteret har vel ogsaa hørt fritliggende Huse, og et saadant er maaske den to

Viborg omtr. 1670. Efter Resen. 1. Asmild Kloster. 2. Søndermølle. 7. St. Mikkels Brønd. 8. Dumpen til Søen. 9. St. Mikkels Port. 10. Gravene. 11. Gamle Fortifikation. 12, Skansebanke. 13. Sparretoft. 14. Plads, hvor det Samle Landsting har staaet. 15. St. Mathias Port. 16. St. Hans Port. 17. St. Mogens Port. 18. stedet, hvor fordum Papegøjestangen stod. 20. Færgehus. 21. Søen. 22. Borgevold. 23. Bleghave. 24. Den grønne Odde i Søen. 27. Bispegaardstoft. 28. Domkirken. 29. Bisperesidens. 30. „Adelens Gaarde, hvor de holdt i forrige Tider Bryllup“. 31. „øde Plads, hvor gml. Bispegd. har staaet“. 32. „Gml. Bispegd., som nu er Landsdommergd.“. 33. Domhuset. 34. Graabrødrekirke. 35. Hospitalet. 36. Stedet for St. Mogens Kirke. 37. Stedet for St. Ibs Kirke. 38. Fiskeboderne. 39. „Duebrødre ell. St. Hans Kloster stod“. 40. Stedet for St. Villads Kirke. 41. Skoleboderne. 42. Skolen. 43. Lones Kilde. 44. Stedet for St. Mortens Kirke. 45. Stedet for Sortebrødrekl. 46. Sortebrødrekirke. 47. Raadhuset, 48. Gammeltorv. 49. Nytorv. 50. Hjultorv. 51. Stedet for St. Peders Kirke. 52. St. Mathiasgd. 53. St. Villads Kirkestr. ell. Riddergd. 54. Renden. 55. Mellem Søgyde. 56. Nørre Søgyde. 57. „Søgyde af St. Mikkelsgade“. 58. St. Mikkelsgd. 59. St. Villadsgd. 60. St. Ibsgd. og Port. 62. Frands Berings Gyde. 63. Jens Frises Gyde. 64. Skivemarked. 65. Stedet for St. Mogens Kirke. 66. Stedet for St. Ibs Kirke. 67. Rykind. 68. Mellem Muren. 69. St. Nicolaistr. og Kirkestr. 70. Lonesstræde. 71-72. Nørre- og Søndre Sortebrødrestr. 73. Gamle Bradepande. 74. Ny Bradepande eller St. Pederstr. 75-76. Store og Lille Vildtorfstr. 77. Vestergd. 78. St. Hansstr. 79. „Picken gans“. 80. Nytorvgyde. 81. Klosterstr. 82. St. Mogensstr. 83. Mageløsstr. 84. Trangtrappe. 85. Mellem Risten. 86. Skoleristen. 87. Kirkestr. neden for Domkirken. Stokv. høje Bygning, til Dels opf. af Munkesten, St. Mikkelsgade Nr. 12. — Et Franciskanerkloster — Hovedkloster i Vib. Custodi — blev stiftet 1235 eller 1237; men det kom dog først ret i Stand en Del Aar senere, da Grevinde Mariane af Eberstein og hendes Sønner, Marsken Ludv. Albertsen og Albert, ydede Hjælp til det og lode Bygningerne opføre. Det betænktes i Testamenter 1263, 1268, 1307 og 1456, og 1274, 1295 og 1388 holdt Franciskanerordenen Kapitel her. Peder Harboe tilskødede det 1448 en Gaard i St. Mogens Sogn; 1518 bragtes Konventet til Observans. Efter langvarige Fortrædeligheder, om hvilke Munken Jacobus Johannis har berettet, bleve Munkene vist ved Nytaarstid 1530 uddrevne, og 1541 omdannedes Klosteret til et alm. Hospital, som hvilket en Del af det endnu tjener, medens Resten nedreves i Midten af 18. Aarh. (se S. 567-68). Kirken, S. for Klosterbygningen, blev 1529 givet Byen til Sognekirke og blev benyttet til 1812, da den nedlagdes ifl. Res. af 29/12 1809; Taarnet blev nedbrudt 1813, den øvrige Bygning 1830 (der var i Mellemtiden Tale om at anvende den til Galehus, Opdragelsesanstalt eller Internat for Natmandsfolk osv.). Kirken bestod af Skib og Kor med Apsis, et 1760-61 opf. Taarn mod V. og Kapel og Vaabenhus mod S. samt mod N. to Udbygninger („Korskirken“, opf. 1657, og „Læsekamret“, 1696) Om dens Beliggenhed se S. 571. Inventariet findes nu delvis i Domkirken og Søndersogns Kirke samt i Kirker i Vorde, Randers og Holstebro. (At Byen har haft flere Klostere, saaledes et St. Mogens, er urigtigt). — Desuden var der 3 milde Stiftelser. Uvist hvor laa et Helligaandshus (hørende til de borgerlige Hospitalsstiftelser); det nævnes kun 1476; mulig er det sammensmeltet med et af Byens andre Hospitaler. Et St. Mikkels Hospital oprettedes 1159, idet Domkapitlet s. Aar skænkede Byens fattige St. Mikkels Kirke til et Hospital, ɔ: dens Indtægter skulde anvendes til dette Brug; 1498 tog Kong Hans Hospitalet og dets Forstander, Kanniken Jens Christiernsen, i sin Beskærmelse. Det var saaledes utvivlsomt et af Gejstligheden styret Hospital; det omtales endnu paa Reformationstiden. Det laa mod S. uden for Byen ved St. Mikkels Port; Stedet, „den øde Kirkegaard“, har senere været benyttet til Begravelsesplads for henrettede Misdædere. Endelig var der S. V. for dette Hospital en St. Jørgens Gaard for spedalske, ved hvilken Aar 1440 Hr. Peder Mathiesen var Forstander; da han tillige var Præst ved St. Mikkels Sogn, har St. Jørgens Gaard vistnok været nøje forbunden med St. Mikkels Hospital. 1542 var Spedalskhuset sikkert nedlagt; thi da overlodes St. Jørgens Kapellet (ogsaa kaldet Jerusalems K.) til Morten Hegelund til Nedbrydning. Pladsen, hvor det har staaet, kaldes endnu „Kapelbakke“ eller „Sygestuejord“, og endnu i Midten af 18. Aarh. blev den brugt til Begravelsesplads, især for fremmede. — Ogsaa af Gilder havde Byen en Del, deribl. St. Knuds, de 11,000 Jomfruers eller Ursulas, St. Kjelds, St. Birgittes, St. Annas eller Præstegilde, Julelaget m. m. Flere af disse nedlagdes 1527 (se S. 567). — Af hellige Kilder nævnes St. Kjelds K. (vistnok i Domkirken, se S. 588), St. Mikkels K., uden for St. Mikkels Port, Lones (Leonis K.), ved Leonisstræde, Kilden ved Borgevold, og Jmfr. Maries Sundhedsbrønd, i Graabrødreklosterets Have.

Byen maa antages i Middelalderen at have haft omtrent den samme Udstrækning som nu, om den end har været tættere bebygget, især ned mod Søen. Som nævnt har den været befæstet med Volde og Grave, der strakte sig S., V. og N. om Byen, medens den mod Søsiden har været dækket af den ovenfor omtalte Borg. Gennem Befæstningen førte 5 Porte: St. Mikkels, St. Mathias, St. Hans (ell. Skottenborg), St. Mogens og St. Ibs (ell. Nedergades) udenfor Gaderne af s. Navn. Hvornaar denne Befæstning er nedlagt, vides ikke; i Breve fra Kong Hans af 1496 og 1505 befaledes det Borgerne at holde Porte og Plankeværker om Byen i Stand; i 16. Aarh. er den dog vistnok bleven opgivet, dog stode Voldene en lang Tid endnu (se Resens Kort, som dog ikke er helt korrekt), i 18. Aarh. var der store Rester af dem, og endnu ses et lille lavt Stykke Vold med foranliggende Grav fra St. Mogensgade, omtr. hvor Reberbanen udmunder, og mod Øst til St. Ibsgade. Portene holdt sig til Dels endnu længere, længst St. Mogens Port (der skal have været den vigtigste og var hvælvet) og St. Mikkels, der 1841 fik Stakitporte.

Den fremragende Plads, som Viborg havde indtaget blandt Jyllands Byer i den katolske Tid, hævdede den under Reformationsrøret, ja den blev endog den første By i Landet, hvor den nye Lære forkyndtes, og hvis Borgere ivrigst sluttede sig til den. Da Hans Tausen 1525 af sin Prior i Antvorskov Kloster sendtes til St. Hans Kloster i Viborg for at paavirkes i katolsk Aand af dets Prior Peder Jensen, vandt han denne saaledes, at han fik Lov at prædike i Klosterkirken (at han en Tid har været holdt i Fængsel og prædiket ud af Vinduerne til Borgerne, er sikkert urigtigt); men da han snart følte sig utryg her, forlod han under Borgernes Beskyttelse Klosteret og fik af Rektor ved Latinskolen, Jak. Skjønning (senere Vib. første lutherske Bisp) Lov til at prædike i dennes Sognekirke, St. Hans. Senere, da hans Tilhørerkreds stadig voksede, prædikede han først fra Benhuset paa Graabrødre-Kirkegaard, og snart efter tiltvang Borgerne ham Adgang til Graabrødrekirken selv. Under Modstand fra Bispen Jørgen Friis (Optrinet i Graabrødrekirke, da Bispens Udsendinge fordrede, at han skulde forlade Kirken, er bekendt) og den katolske Gejstlighed, men understøttet af Venner som Tøger Jensen (Løvenbalk) og den i Vib. fødte Jørgen Sadolin samt beskyttet af Kongen, der i Efteraaret 1526 havde udnævnt ham til sin Kapellan, dog med Tilladelse til foreløbig at blive i Vib., fortsatte han Reformationsværket. og 1529 blev han udnævnt til Sognepræst ved den Byen s. Aar skænkede Graabrødrekirke. Vel forlod han i Efteraaret 1529 Vib., men Reformationen havde sejret, og Aaret efter satte de lutherske Præster Byens katolske Præsteskab i Ban, og Borgerne bemægtigede sig Domkirken. Ogsaa i Grevens Fejde have Viborgs Borgere upaatvivlelig deltaget og hyldet Chr. II; Skipper Klement havde en Tid, før han trak sig tilbage til Aalborg, sit Hovedkvarter her, og efter en gml. Beretning var det i Vib., at han tillige med Jens Hvas til Kaas henrettedes 9/9 1536 (en Blykrone, der sattes paa Klements Hoved, opbevaredes længe i Domkirken).

Byens Storhedstid holdt sig op til Enevældens Indførelse. Tronfølgerne hyldedes her, Kongerne opholdt sig ofte her og holdt Retterting, og den var Samlingssted for den jydske Adel, som her forhandlede om sine Interesser eller mødte til sine Bryllupper og andre Festligheder, til hvilke Forsamlinger den havde sin egen Gaard (ved den nuv. Bispegd.), ligesom ogsaa mange adelige havde Gaarde i Byen, særlig ned mod Søen, hvor de opholdt sig ved Landstings- og Snapstingstider, men som ellers stode ledige. Snapstinget (eller Snapslandstinget), der nævnes første Gang 1442, kaldtes det første og fornemste Landsting i Aaret, der havde stor Betydning og var en vigtig Indtægtskilde for Byen, idet det tillige var Omslagstermin for hele Jylland og Marked og kaldte mange, endog Udlændinge, dertil. Det holdtes efter „12. Dag Jul“ (Helligtrekongersdag), men rykkedes senere længere hen i Aaret; nu holdes det i Juni som alm. Marked, men staar i Betydning tilbage for Toftemarkedet (se S. 574), tidligere kaldet St. Mauritii Marked Om Snapstinget (ogsaa: Snabsting), hvis Navn man urigtigt har villet udlede af Begyndelsesbogstaverne i „Sessiones novi anni primæ“, se Ursin, Stiftsst. Vib. S. 265 flg., J. Kinch, Snapsting, Drikting osv., i Saml. til. j. Hist. I S. 66 flg., og Kolderup Rosenvinge, Gml. d. Domme. 3. Saml. S. 123, Nr. 46 Anm. 1. St. Mauritii Marked nævnes første Gang 1520..

Danske Atlas (IV S. 595) siger, at Vib. før Suveræniteten skal have langt overgaaet andre jydske Købstæder i Formue og Indbyggernes Tal. Dog begyndte den allerede i denne Periode at gaa tilbage. Ved Brande 16/5 1567 og 27/4 1615 (se ogsaa S. 567) ødelagdes store Dele af Byen, saa at der maatte tilstaas den Lettelser (1567 bleve de skadelidte fri for Skat og al kgl. Tynge i 5 Aar). Tre Gange i 17. Aarh.'s Krige Var Vib. besat af Fjender, 1627 af de kejserlige Tropper under Tilly, Schlick og Strozzi, 1644-45 af de svenske under Horn, Wrangel og Torstenson og 1657-58 af de svenske under Hans Beddeker; da de sidste havde forladt den, fik den en med Hensyn til Udsugelse og Plyndring lige saa slem Indkvartering af de allierede, Brandenburgerne og Polakkerne; Kurfyrsten af Brandenburg og General Montecuculi havde en Tid Kvarter her. Byen led meget ved disse Indkvarteringer, og Kommunen maatte for at rede sig ud af Gælden afhænde flere af sine Ejendomme og optage Laan.

Med Suverænitetens Indførelse tog Byen yderligere af i Velstand, da Adelens Møder her nu ophørte (det sidste var 1659 eller 1660). Og dertil kom andre Ulykker. En stor Del af Byen, navnlig Graabrødre Sogn, brændte 18/4 1667 (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 511); under den skaanske Krig fortælles det, at Tilstanden var saa slet, at Gaardene, hvoraf mange stode øde, solgtes for 1/3 af Tagstenenes Værdi, og desuagtet maatte Byen betale 6000 Rd. i Krigsstyr; endnu 1682 laa de fleste af de brændte Gaarde i Ruiner. Den største Brand var dog den, der udbrød 25/6 1726 paa Hjultorv og først standsede, efter at over Halvdelen af Byen (71 Gaarde og 78 Huse) var lagt i Aske tillige med Domkirken, Sortebrodrekirke, Bispegaarden, Raadhuset og en Fløj af Hospitalet, og 215 Familier, deribl. næsten alle Byens Embedsmænd og de anseligste Borgere, vare blevne husvilde; Skaden ansloges af Byen til 90,000 Rd.; Byen fik Konsumtionsfrihed for 12 Aar (se Saml. til j. Hist. IV S. 410 flg.). Til Byens Genopbyggelse udskreves der en Skat over hele Danmark og Norge paa 52,700 Rd. De offtl. Bygninger bleve som nævnt S. 584 genopførte, men mange private havde ikke Penge til at rejse deres Huse igen, og langt op i vor Tid saas endnu øde Pladser efter Branden. I 18. Aarh. førte Byen en hensygnende Tilværelse; medens den endnu 1672 havde 2704 Indb., var Tallet 1769 sunket ned til 1990; den var da i Omfang vel den største, men i Befolkning den mindste af de jydske Stiftsstæder næst Ribe. I Aarene 1774 (11 Huse) og 1782 (6 Gaarde og 11 Huse) var der atter mindre Brande. Der fremkom fra Borgerne flere Andragender med Forslag til Byens Ophjælpning; saaledes ansøgte de 1776 om Konsumtionsfrihed, 1788 bl. a. om, at der maatte opkræves Portpenge af dem, der passerede ud og ind af Byen, hvilket dog alt afsloges. Sidstn. Aar skildrede Borgerne Tilstanden saaledes: „af dens 2000 Indb. maatte 300 underholdes som fattige, hos 50 maatte der aarl. gøres Udpantning for Skatter, og det samme vilde snart blive Tilfældet med alle“.

I vor Tid er Byen dog gaaet betydelig frem; ved Slutn. af 19. Aarh. havde den mere end 5 Gange saa mange Indb. som ved Beg. Fraset hele Landets materielle Opsving, ere flere specielle Omstændigheder Aarsag til dette. Vel tabte Byen ved Ophævelsen af Landstinget 1805, hvorved ogsaa Snapstingets Marked helt sank i Betydning; men til Gengæld fik Landsoverretten for Nørrejyll. sit Sæde her. Bven fik herved atter Præget af at være Landsdelens Hovedstad, og det forøgedes, da den ved de raadgivende Provinsialstænders Indstiftelse blev udvalgt til Mødested for den jydske Stænderforsamling, der traadte sammen 1836 og holdt Møder her til 1848 i det i den Anledn. ombyggede Domhus (nedrevet 1871; se S. 586. Mødesalen var mod V. i øverste Stokv.). I 1848 var Byen, som Sæde for Stænderforsamlingen, stærkt med i Frihedsbevægelsen. Her holdtes saaledes samtidig med Valget af de „erfarne Mænd“, 22. og 23. Marts et alm. nørrejydsk „Folkemøde“, hvor man, uden endnu at kende noget til Kasinomødet i Kbh., vedtog omtr. lignende, til Dels endnu mere yderliggaaende Beslutninger. Mødet bidrog meget til at vække den store Begejstring i Jyll. i de følgende Dage. Der maa ogsaa nævnes Oprettelsen af et eget Toldsted 1841, ligeledes Jærnbaneanlæggene, de store Hedeopdyrkninger i Omegnen, og at den blev Garnisonsby 1865, ligesom de ved Hald holdte aarl. Lejrsamlinger, fra 1868 til 1880. — I Krigen 1807-14 blev Byen benyttet som Depot for Krigsfanger. — Byen er ofte bleven besøgt af Kongerne i 19. Aarh., især af Fr. VI, bl. a. ved nogle af de her afholdte Væddekørseler og Vædderidt, 1831-35.

Der er flere Gange tænkt paa at gøre Byen til et Samlingspunkt for den videnskabelige Uddannelse i Jylland. Baade Chr. III og Fr. II syslede med Tanken om at forbinde et Gymnasium med Latinskolen. Da Universitetsbygningerne i Kbh. brændte 1728, skal det have været paatænkt at forlægge Universitetet til Vib., og da det blev opgivet, foreslog Stiftsprovst Tychonius, at der oprettedes et Universitet i Vib.; 1793 ansøgte Byen om, at der maatte blive oprettet et Akademi, og 1840 og 1845 fremsattes atter Forslag om et Universitets Oprettelse. I den nyeste Tid har Provinsarkivet for Jyll. faaet sin Plads her. — Ved kgl. Brev af 14/2 1573 oprettedes i Vib. det første Apotek i Nørrejyll. (det kom dog først i Stand 1577).

Af kendte Mænd, der ere fødte i V., nævnes Biskop Jørgen Sadolin (1499), Historieskriveren Vitus Bering (1617), Nationaløkonomen O. C. Olufsen (1764) og Admiral, Marineminister C. Zahrtmann (1793).

Paa Markjorderne er der fredlyst 5 Gravhøje. — Ved Vintmølle ligger den berømte Danerlyng, hvortil knytte sig uhjemlede Sagn om Kongehyldning. De der liggende firkantede Pladser, indhegnede med lave Jordvolde, ere formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden.

Litt.: Christen Erichsen, Vib. Byes Beskr., Kbh. 1727 (et Uddrag af Forfatterens — Præst ved Sortebrødrekirke, † 1711 — store Saml. til Byens Hist., hvoraf det meste gik tabt ved Branden 1726; en Foliant findes dog endnu i Universitetsbibl.; de fleste Brevskaber, han har benyttet, brændte 1726). — A. C. Krog, Saml. Efterretn. om Vib. Bye, Viborg 1779. — M. R. Ursin, Stiftsstaden Vib., Kbh. 1849. — A. Heise, Dipl. Vibergense, Kbh. 1879. — G. Christensen, Illustr. Fører i V. og Omegn, Viborg 1873. — A. Heise, Uddrag af Thjørrings Skildr. af vib. Personligheder, i Saml. til j. Hist. IV S. 278 flg. (ogsaa benyttede af ovenn. Krog). — C. Gullev, Antiq. Medd. fra V., i Saml. til j. Hist. II S. 97 flg. (og s. Forf. haandskrevne Notitser, i Vib. Museum). — L. Zinck, V. og dens hist. Minder, i „Rundt paa Jorden“ 1871.

Viborg Domkirke.

Vor Frue eller St. Marie Kirke, mod Ø. i Byen paa en fri Plads, er Danmarks anseligste Granitkirke. Tidligere har der maaske staaet en Trækirke her. Grunden til Stenkirken blev lagt ved 1130 af Bisp Eskil (dræbt 1132), og Bisp Niels († 1191) skal have fuldendt den ved 1169. Den var opf. af omhyggeligt tilhugne Granitkvadre — dog var der ogsaa anvendt rhinlandsk Tuf, i Kortaarnenes øvre Partier og Triforiernes Blindinger, samt Al, i Kryptens Indervæg (til Rundingens Murvæk) og til en Alterniche i Vestvæggen, og Fraadsten, i Kryptens Hvælvinger og Kortaarnene — og ligesom Lund og Ribe Domkirker, om end med mindre rigt udformede Enkeltheder end disse, i ren romansk Stil som en treskibet Basilika. Mod V. begrænsedes Sideskibene af to firkantede Taarne, mellem hvilke Midtskibets Gavlside kun traadte et Par Al. frem. Dernæst var der et Tværskib mellem Skibet og Koret, hvilket havde halvrund Apsis, og endelig var der — hvad der særlig adskilte Kirken fra Ribes og Lunds — paa Overgangen mellem Højkoret og Apsis to mindre, firkantede Trappetaarne. Fra en overhvælvet Forhal mellem de vestl. Taarne førte en rundbuet Dør ind i Midtskibet, der utvivlsomt fra Beg. havde Bjælkeloft, og som ved rundbuede, paa firkantede Piller hvilende Arkader aabnede sig ind til de med ribbeløse Krydshvælvinger dækkede Sideskibe. Over Arkaderne var der i Højkirken Triforier og over dem atter smaa, rundbuede Vinduer, der gav Højkirken Lys foroven. Maaske have Højkoret og Korsarmene ogsaa været overhvælvede. Der var Halvkuppelhvælving i Apsis, den mest udformede Del af Kirken; den havde udvendig et maskeret Stokv., der ved Halvsøjler inddeltes i 3 hele og 2 halve, rundbuede Blindingsfag, hvoraf de 3 hele midterste vare forsynede med Vinduer, og ovenover et aabent Søjlegalleri. I Hjørnerne mellem Korsarmene og Højkoret var der to smaa Kapeller. Under Højkor og Apsis var der en treskibet Krypt, hvortil Nedgange fra Korsarmene, med 12 Hvælvinger, hvilende paa 10 Halvpiller og 6 runde Piller, hvoraf de to midterstes Søjleskafter af rød Porfyr, de øvrige af Granit, alle med tærningeformede Kapitæler med afrundede Hjørner. Over Korset har Kirken sikkert haft en Tagrytter. Endelig var der til forskellige Tider i Middelalderen blevet tilbygget 3 Kapeller, nemlig ved sydl. Sideskib St. Annas Kapel, hvis Halvtag støttede sig til Korsfløjen, og Vor Frues Kapel (fra omtr. 1400), der laa lige V. for St. Annas, samt ved nordl. Sideskib, støttende sig til Korsfløjen, St. Kjelds (fra 13. Aarh.).

Den første uheldige Forandring fandt sikkert Sted ved Ildebranden 17/6 1501. Vestgavlene med Taarnene (undt. sydl. Taarns nederste Del) og Apsis' øverste Del med Galleriet ødelagdes helt, og kun Krypten blev urørt. Kirken blev dog snart, ved Bisp Niels Friis' Bestræbelser, genopf., med Anvendelse af Mursten, i sen-gotisk Stil, og vistnok efter en halv Snes Aar kunde Gudstjenesten atter optages. Højkirkens Vestgavl var nu rykket tilbage fil Taarnenes Linie, disse vare blevne bredere og havde faaet slanke, firsidede Spir, bag Triforierne var der opf. en Mur for at støtte Højkirkens Vægge, og langs dennes Ydervæg og Taget var der indrettet en Vægtergang med Brystværn; samtidig fik Midtskibet Krydshvælvinger. Atter led Kirken meget ved Branden 16/5 1567; især ødelagdes Taarnspirene og Taget, Klokkerne smeltede, og Korsgavlene beskadigedes. Restaurationen tog Tid (1578 tillodes det at nedbryde St. Hans Kloster og Kirke og at anvende Stenene til Domkirken og Domhuset), og da man ikke havde Midler nok til Istandsættelsen, tog Brøstfældigheden til. I 1694 bleve ved en Restauration af det Indre Væggene, især i Hovedskibet, som vare bemalede med adelige Vaaben, overkalkede; men allerede 1724 klagedes atter over Kirkens Brøstfældighed. Endelig gjorde Branden 25/6 1726 det næsten helt af med Kirken, idet kun Murene og nogle Rester af Hvælvingerne bleve staaende. Den blev vel genopført i Løbet af 4 Aar (indviet 25/6 1730); men Arbejdet, der lededes af Klaus Stallknecht fra Altona, som havde paataget sig det for en meget ringe Sum (han byggede paa Domkirken, Sortebrødrekirken, Bispegaarden, Raadhuset og en Fløj af Hospitalet for i alt 36,000 Rd.!), var baade smagløst og slet udført. De gamle, brøstfældige Mure bibeholdtes, de tomme Rum lukkedes med kalkpudset Bræddeværk eller

Viborg Domkirke før Ombygningen, med Stænderhuset. Efter Lithografi af F. W. Otte.

udfyldtes med Mursand, ildskørnede Sten osv., Triforierne tilmuredes, der opførtes udsvejfede Gavle, og Taarnene lik grimme, blytækte Kalotter („Kaffekandelaag“); endelig blev Krypten lukket og benyttet til Gravkælder med Aflukker mellem Søjlerne. Der maatte stadig gribes til nye Reparationer; saaledes 1772-74, da en stor Mængde af Kirkens Ligsten ødelagdes og Gravene forstyrredes, 1796-98 (under Krigen 1807-14 benyttedes Kirken en Tid til Kornmagasin!), og fra 1828, da Krypten restaureredes og Ligene optoges af den, til 1835, da et Konventhus ved Korets Sydside nedbrødes. Men alle Restaurationerne gik mere ud paa at dække over Brøstfældigheden end paa egentlig at afhjælpe den, og i 1850'erne var man paa det rene med, at der maatte tages anderledes alvorlig fat. En af Arkitekt N. S. Nebelong fortagen Undersøgelse 1859 og flg. Aar førte til det Resultat, at største Delen af Ydermurene maatte nedtages til Grunden, og hans Plan til en Restauration gik ud paa at fremdrage det oprindelige, hvor det fandtes, og erstatte det manglende i Overensstemmelse hermed. Undersøgelserne, ved Viborg Domkirke, 1900. hvilke man efterhaanden ved Kalkpudsets Fjernelse fik Øjet op for den oprindelige Stil, fortsattes, og da Kirkens Hvælvinger begyndte at aabne sig, og Kirken derfor maatte lukkes Aug. 1862, stemte „det særlige Kirkesyn“ (Høyen, Herholdt) sammen med Nebelong for, at Kirken helt skulde ombygges. Stiftsprovst Welding var bl. de ivrigste for Genopførelsen; Rigsdagen bevilgede ved Lov af 19/1 1863 400,000 Kr. til Vib., Maribo og Kalundborg Kirkers Restauration, hvilken Sum for Vib. Vedk. senere suppleredes dels ved nye Bevillinger, dels ved omtr. 100,000 Kr., der indkom ved privat Subskription over hele Landet. I Slutn. af 1863 begyndte den fuldstændige Nedrivning (det manglede dog ikke paa manende Røster, saaledes 1865 fra Worsaae, om i det mindste til Dels at bevare Midtskibets Mure), saa at kun Krypten og den nederste Del af Koret blev staaende, og 8/4 1864 begyndte Opførelsen med Nedlæggelsen af den første Sten i den sydl. Korsfløj. Arbejdet lededes af Nebelong († 1871), der havde givet Tegningen, derefter af J. Tholle († 1871) og saa af H. B. Storck. Den nye Kirke indviedes 10/9 1876. Det gamle Stænderhus, der laa tæt N. for Kirken, var blevet nedrevet 1871.

Den nye Kirke, hvis Mure ere dels af rød, mangefarvet Granit fra Jylland, dels af graa, ensfarvet Granit fra Uddevalla (Korsfløjene), Kernen af Mursten, staar nu væsentlig i den ovenfor skildrede, oprindelige Skikkelse, dog uden de i Middelalderen tilføjede 3 Kapeller samt Konventhuset. Ved den strengt gennemførte Stil og det ensartede Materiale gør Bygningen et særdeles harmonisk Indtryk. Dens udv. Længde er 111, Bredden i Skibet 36, i Korset 49 Al.; den indv. Længde med Forhallen er 105, uden den 95 1/2 Al., Bredden noget over 31 Al., deraf Midtskibet 14, Sideskibene omtr. 6 Al. (det nordl. lidt smallere); til Tagryggen er der 35, til Vesttaarnenes Spir 67 1/2, til Kortaarnenes Spir 43, til Spiret over Korset 53 1/2 Al.; til Midtskibets Loft er der omtr. 26 Al. Over Apsis' nederste Stokv., der er inddelt som ovenfor omtalt, ses det aabne Søjlegalleri med 10 Søjler; Rundingens Mur afsluttes af en rundbuet Frise, der fortsættes om hele Kirken; i Højde med Søjlernes Kapitæler i nederste Stokv. sidde to udhugne Menneskehoveder og nederst paa hver Side af det midterste Vindue ned til Krypten en udhugget Løve (se Ursin, S. 105). Paa Vestsiden af det nordl. Vesttaarn er indmuret en Sten med en Lindorm og et mindre Dyr underneden. Over sydl. Indgang til Langhuset, som en Tid har været Hovedindgang, sidder en gammel Tympanon med en Christusfigur (funden i den vestl. Brandmur om Domkirkens Kirkegaard), over nordl. Indgang ogsaa en gammel Tympanon med to modvendte Løver (fra den nedbrudte Graabrødrekirke), over Hovedindgangen i Vestgavlen en ny Tympanon med Korsfigur m. m. Den nordl. og sydl. Indgang have hver 4 Søjler ved Siderne, den vestl. 6. Kirken er overalt tækket med Bly.

Grundplan af Domkirken. Gennem den med fladt Træloft dækkede Forhal mellem Vesttaarnene kommer man ind i Hovedskibet, hvis Gulv er af brændte, røde Fliser, og som har fladt, kasseteret Træloft, hvis Felter ere prydede med Malerier med Motiver fra St. Michaelis Kirke i Hildesheim, udførte af F. C. Lund, efter

Domkirkens Indre, set fra Hovedindgangen.

Udkast af Storck (i de 7 store Midtfelter: Moses og David, Marias Bebudelse, Maria og Elisabeth, Christi Fødsel, Christus i Templet, Christi Daab, de 4 store Profeter; i Sidefelterne: de 12 smaa Profeter). Hver af Midtskibets Sidemure bæres af 6 firkantede, med Rundbuer forenede Piller, der atter bære 6 lavere Piller, som ogsaa forenes med Rundbuer, mellem hvilke de smukke Triforier sidde; over disse findes tæt oppe under Loftet paa hver Side 7 Vinduer, der sammen med et stort Vindue i Vestgavlen oplyse Hovedskibet. Sideskibene, med ribbeløse Krydshvælvinger (9 3/4 Al. over Gulvet) oplyses hvert af 6 lignende Vinduer, hver af Korsarmene af to store, tvedelte Vinduer og Højkoret af 4 smaa, højtsiddende Vinduer (2 i hver Side). Over Korsets Midte hæver sig en Kuppel, der bæres af 4, med Rundbuer forenede Halvpiller. Korsarmene og Koret, til hvilket en Stentrappe (10 Trin) fører op, have ribbeløse Krydshvælvinger, Apsis Halvkuppelhvælving. Baade Kuplen (de 12 Apostle) og Apsis' Halvkuppel (Christus paa sin Herligheds Trone i Regnbueglorien og omgiven af Evangelistmærkerne — Motivet fra Skibby Kirke. Horns Hrd.) ere prydede med Kalkmalerier, udf. af

Domkirkens Indre, set fra Koret.

F. C. Lund efter Udkast af Storck, ligesom ogsaa Højkorets Hvælving og Sidemure, Korsarmene og Sideskibenes Hvælvinger have malede Dekorationer. Disse Kalkmalerier ere dog allerede til Dels ødelagte, og Joak. Skovgaard er 1899 begyndt at male Prøver paa nye, og det er Meningen at udstrække disse Dekorationer til hele Kirken. Paa begge Sider af Kortrappen er Nedgang til Krypten. Den er 4 Al. under Kirkens Gulv, 22 Al. lang, 13 1/2 Al. bred og 6 1/2 Al. høj; i Vestvæggen er der en Alterniche, og paa hver Side to smaa firkantede, hvælvede Rum, svarende til de ligeledes hvælvede Smaakapeller ovenover i Hjørnerne mellem Korsarmene og Højkoret. I det sydl. Rum skal St. Kjelds Kilde have været. Krypten, hvori holdes Skriftemaal, har Lys fra 7 smaa Vinduer, der sidde lige ved Jorden i Kor og Apsis. Det nordl. Kapel ved Koret indeholder Præsteværelse (til hvilket er Adgang ad en udvendig Stentrappe), i ældre Tid kaldet „Brevkamret“, idet der her stod en Del adelige og gejstlige Brevkister (ødelagte 1726). Ad Vindeltrapper i Kortaarnene er der Adgang (nu lukket) til det aabne Søjlegalleri paa Apsis.

Alteret, som staar paa sin oprindl. Plads, i Apsis, er af forgyldt Metal (Motiv fra Sal Kirke ved Skive), efter Tegn. af Storck udf. af Prof. C. Peters (det gl. Alterbillede fra 1730, den korsfæstede, af H. Krock, hænger nu i nordl. Kapel ved Koret; Figurer fra Alterrammen staa paa det sydl. Triforiegalleri). Døbefonten, i Midtskibet ved nordl. Korsarm, er

Tværsnit af Viborg Domkirkes Kor og Krypt. Efter Heinr. Hansens Tegn. i „Danske Mindesmærker“ I 1868.

af Granit. Prædikestolen, af Bremer-Sandsten, bæres af 3 polerede Granitsøjler, der hvile paa liggende Granitløver (modell. af H. Bissen). Det meget store Orgel, over Forhallen paa begge Sider af det store Gavlvindue, er bygget af Køhne. I øvrigt er næsten alt Inventariet nyt, og alt, Korstole (de gml. Kannikestole brændte 1726), Stolestader, Døre osv., ere dygtige Arbejder i romansk Stil. Kun faa ældre Ting ere bevarede, deribl. den foran Opgangen til Koret opstillede, 4 1/2 Al. høje, syvarmede Lysestage („Lyskloven“), hvilende paa 3 Bronceløver og med en paa Stangen fastgjort Bogstol; den er efter en Indskrift forfærdiget i Lübeck 1494 og skænket Kirken af Kanniken Peder Povlsen; efter Branden 1726 blev den restaur. 1730 af Kaspar König fra Danzig (se Tegn. af æld. n. Ark. 1. Saml. 2. R. Pl. 7). I Midtskibet hænger et middelalderligt Krucifiks, i sydl. Korsarm 3 Helgenfigurer fra Karup Kirke (skænkede af Past. Rasmussen, Finderup), i hver af Korsarmene en stor Messinglysekrone, begge med Indskr.: Peter Jessen, Dorothea Chatrine Ostenfeldt og Aarst. 1781. Kirken har desuden 7 andre Lysekroner.

Af de mange Begravelser, til Dels i særskilte Kapeller, Epitafier og Ligsten, der tidligere fandtes i Kirken, var der kun bevaret forholdsvis faa indtil Ombygningen, og der er endnu færre efter den. Under Forhallen er der 1869 indrettet en Gravhvælving (8 Krydshvælvinger, hvilende paa 3 Midtpiller), hvortil der gennem en gammel Smedejærnsdør er Nedgang ad en Granitvindeltrappe i det sydl. Vesttaarn; selve Gravhvælvingen lukkes ogsaa af en gml. Smedejærnsdør. Her staa 8 Kister (før i den 1663 indrettede „Sehestedske Begravelse“ mellem Vesttaarnene, hvor nu Forhallen er) med

Krypten.

Lig af Malte Sehested til Rydhave, † 1661, og hans 2. Hustru Margr. Reedtz, † 1697, Fr. Sehested, † 1726, og hans to Hustruer Else Margr. Rothkirk, † 1704, og Sophie Birg. Sehested, † 1755, Iver Nic. Sehested, † 1753, og Hustru Abel Margr. Schwaneveide, † 1734, samt Oberstlieutn. Jens Sehested til Rydhave, † 1773 (stor Granitkiste, bekostet 1796 af Datteren Birg.). Fra denne Gravhvælving er der Indgang til et andet hvælvet Gravrum under nordl. Vesttaarn, hvori 3 Kister (før i Vor Frue Kapel, se S. 583, senest kaldet det Jessenske Kapel; det havde 4, paa en Midtpille hvilende Hvælvinger), der indeholde Ligene af Rektor P. Jessen, † 1780, og Hustru Dorothea Cathr., f. Ostenfeldt, † 1798, samt efter Sigende Fru Gertrud Hofman til Sørbygd.; i Sidevæggene to Mindetavler over ovenn. Jessen og Hustru og over Rektor Jens Ostenfeldt, † 1744, og Hustru. Nederst i nordl. Vesttaarn er der et 1665 indrettet hvælvet Gravrum, der lukkes med en smuk Smedejærnsdør, hvorpaa to adelige Vaabenskjolde, Aarst. 1665 og Navnene Hans Juel, Elisab. Krag, Kjeld Krag og Sophie Krabbe; her staa 5 Kister med Lig af Kjeld Krag til Trudsholm, † 1673, og Hustru Sophie Krabbe, † 1693, Hans Juul til Staarupgd., † 1697, og Hustru Elisab. Krag, samt Ritm. Iver Krag til Trudsholm, falden ved Malmø 1677. I det lille Kapel (tidligere Sakristi) mellem Koret og sydl. Korsarm, før kaldet „Præstekapel“, „Provstens Skriftekammer“ eller „Vandals Kapel“, staa 4 Kister med Lig af Generalmajor Gregers Daa, falden ved Gadebusch 1712, og Hustru Jeanne Marie Rüse, † s. A. (to smukt restaur. Metalkister) samt af Vald. Daa til Borreby, † 1691, og Major Chr. Kruses Datter Joh. Marie, † 1713 (to læderbetrukne, messingbeslaaede Kister).

Af hist. berømte Personer, der ere blevne begr. i Kirken, nævnes først og fremmest flg. Endnu inden Kirken var færdig, jordedes her Domprovsten i Vib., Kjeld, † 1150, kanoniseret 1188, skrinlagt 1189; det 3 F. lange Helgenskrin af Træ med forgyldte Messingbeslag og Dragehoveder og med Lænker til Ophængning blev ødelagt ved Branden 1726 (et af Dragehovederne findes dog i Nationalmus.; se Henry Petersen, St. Kjelds Helgenskrin, i Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 110 flg., og Nord. Ugebl. f. kat. Kristne 36. Aarg. S. 548 flg. og 891 flg.). Erik Glipping blev efter Mordet 1286 begr. i Koret foran Højalteret, i en dobbelt Kiste af Bly og Træ, der nedsattes i en muret Grav; 1708 blev Graven, paa hvilken der 1638 var lagt en ny Træramme, aabnet, og ved Branden 1726 ødelagdes den næsten helt; 1863 blev Bunden af den murede Grav genfunden paa Foranledn. af Fr. VII; en Indskriftsten i Korgulvet betegner Stedet. I et lille Rum i Døraabningen til sydl. Kapel ved Koret opbevares nogle ved Undersøgelserne fundne Sager: Rester af Blykisten, Læderstykker, Stenen fra Kongens Signetring, et Stykke af hans Sølv-Hostieæske osv. (se Aarb. f. n. Oldk. 1873 S. 263 flg.). I sydl. Kapel hænger en Hjælm, et Bryst- og Rygpanser og et afbrudt Sværd, som man før mente havde tilhørt Kongen; men de ere bevislig flere Aarh. yngre. Den tidligere Antagelse, at der i kat. Tid og helt op til 1630 er blevet holdt Sjælemesser i Krypten for den myrdede Konge under Navn af „Vaadesang“, er i alt Fald for den protestantiske Tids Vedk. urigtig (vistnok misforstaaet Tydning af „Ottesang“, jydsk „Wuthesang“; se A. Heise, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 380 flg.). At Svend Grathe har været begravet i Kirken, er ogsaa urigtigt (se under Torning Sogn, Lysgaard Hrd.). Den fra Vald. Sejr kendte Bisp Gunner († 1251) var jordet foran Alteret i St. Kjelds Kapel, Kansleren Niels Kaas, † 1594, ved den øverste Pille paa Midtskibets nordl. Side, og Bisp Hans Vandal, † 1641, i ovenn. „Vandals Kapel“; ogsaa Bisp Henr. Gerner, † 1700, var jordet i Kirken; men disse Grave, foruden mange andre, ere nu forsvundne.

Af Ligsten og Epitafier, flere dog stærkt slidte og beskadigede, ere flg. bevarede. I sydl. Korsarms Gulv: Ligsten over Bisp Niels Glob, † 1498 (anselig Sten med Billede i fuld Ornat; oprindl. i nordl. Korsarm; se Løffler, Gravst. Pl. XXX), over Lektor Petrus Johs. Høg, † 1603, og Hustru, over Apoteker Dan. Friedenreich, † 1706, og Hustru, over Morten Sørensen Hegelund, samt Stenplader fra to Epitafier, et over Kjeld Krabbe, † 1612 (bekostet af Enken Christence Juel), og et over Borgmester Cl. Christensen, † 1671. I Væggen i sydlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Kantor Niels Friis, † 1557, og Hustru (med begges Billeder; afbild. hos Heise, Dipl. Vib., Pl. IV), over Bisp Peder Villadsen, † 1673, over Bisp Peder Thøgersen, † 1594, over Præst Vilhelm Paludan, † 1634, og Hustru, og over Bisp Søren Glud, † 1693, og Hustru. Paa Muren ved Opgangen i det sydl. Vesttaarn hænger et anseligt Epitafium over ovenn. Malte Sehested og Hustru Margr. Reedtz samt Fr. Sehested og hans to Hustruer, med Billeder af de to første (istandsat 1753 og 1876). Ved Siderne af Opgangen ere indmurede to Ligsten begge fra 1566, den ene over Anna Martini, Lektor Niels Sørensen Juls Hustru, den anden ulæselig. I Væggen i det nordlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Graabrødreguardianen Johs. Kanuti, † 1506, med Billede (afbild. hos Heise, Dipl. Pl. III), over Præst Andr. Skøte, † 1594 (begge have før ligget i Graabrødrekirken), over Bisp Kjeld Juel, † 1571, og Hustru, over Dr. med. og Apoteker Joh. Stabel, † 1738, Apoteker Ludolf Kappel, og deres Hustru Margr. Kirst. Jelling, † 1770, og en Sten vistnok over Lektor Foss' Hustru Maren, † 1588 (stærkt slidt). I samme Væg en Granitsten, med en Dommedagsfremstilling, fra den senere Middelalder. — I Kryptens Gulv en romansk Ligsten med Korsstav, funden i Kæret ved Borgevold; i Rummet under sydl. Kapel ved Koret opbevares en fragm. romansk Ligsten og en fragm. Ligsten over Mette Sørensdatter Hegelund, i Rummet under nordl. Kapel en mandslang Granitkiste fra den tidligere Middelalder, funden 1863 stykkevis i Korets Sidemure (se Aarb. f. n. Oldk. 1873 S. 271, hvor den er afbild.). — Paa Pillerne i Kirken hænge oliemalede Portrætter af Bisperne Henr. Gerner (skænket af Dronn. Louise), Joh. Trellund, † 1735, Andr. Wøldike, † 1770, Chr. M. Rottbøl, † 1780, P. Jakobsen Tetens, † 1805, Jens Bloch, † 1830, N. E. Øllgaard, † 1863, og O. C. Laub, † 1882. — I nordl. Kapel ved Koret hænger en Tavle, bl. a. med Fortegn. over Præsterne i Graabrødrekirken fra Reformationen af.

Ad en Granitvindeltrappe i sydl. Vesttaarn er Opgang til Orgelet og Triforiegallerierne; Trætrapper føre videre op til Klokkerne, af hvilke der i hvert af Vesttaarnene er to (i alt Fald 3 af disse ere omstøbte 1730 af Kaspar König); i Spiret over Korset er en lille, 1897 af Præst Rasmussen, Finderup, skænket Klokke. Kirken har faaet Varmeapparat 1888 (under nordl. Korsarm).

Kirken har i kat. Tid haft et stort Antal Altere, hvoribl. det ovenn. St. Kjelds, Helligtrefoldighedsalter (i Helligaandskapellet), Vor Frue Alter, Helligkors Alter (i Helligkorskap.), Alle Helgens Alter, St. Mortens Alter, St. Hans Baptiste Alter og St. Botulphi Alter. Desuden havde den foruden St. Kjelds Helgenskrin en usædvanlig Mængde Relikvier, saaledes af St. Villads, noget af Vor Frues Haar og Klæder, et Stykke af de 5 Brød, noget af de 11,000 Jomfruer, noget af de 10,000 Riddere m. m. (se Ursin S. 119 flg.), hvad der ogsaa i høj Grad bidrog til Kirkens Anseelse.

Kirken var før omgiven af Kirkegaarden, som mod V. var lukket med en Mur, der gik fra Raadhuset mod N. til Hjørnestedet (se Resens Tegn., S. 5 79). I Muren var en 1584 bygget Gennemkørselsport; en da anbragt Indskriftsten blev 1749 flyttet til den indv. Side af Muren, og der blev ved Porten sat en ny Sten med Aarst. 1749; 1801 blev Muren nedbrudt, og Kirkegaarden planeredes 1811. Indskriftstenene bevares nu i Rummet under sydl. Kapel i Koret, hvor der ligesom i nordl. Rum ligger en Del Brudstykker af romanske Søjler. N. og Ø. for Kirken laa i kat. Tid Kannikernes Boliger.

Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Sognepræst til Asmild-Tapdrup Sogne. Kirken ejede Okt. 1900 i Kapitaler 20,846 Kr. og i Jorder omtr. 40 Td. Ld. (Lejeafgift 1899: 1150 Kr.) samt Skavngaard Landgilde (af 17 Bøndergaarde i Rinds Sogn, 200-225 Kr. aarl.) og Læsø Landgilde (fast Pengeafgift: 196 Kr.). Dens Gæld var 19,766 Kr.

Litt.: N. Høyen, i Danske Mindesmærker I S. 35 flg. — M. R. Ursin, Stiftsst. Vib. S. 104 flg. — J. B. Løffler, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 69 flg. - A. Heise, Dipl. Vib. - Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 589 flg. — C. Gullev, Bidr. til V. Domkirkes Reparationshist., i Saml. til j. Hist. III S. 284 flg.

Loginname:
Adgangskode:

\| Registrering