Randers Amt: Amtskort

Indhold:

Sogneoversigt, Amtsbeskrivelse

Der kan åbnes beskrivelser af Herreder/sogne fra Trap III (1898) ved klik på et herred i sogneoversigten:

Herreder:  Rougsø, Onsild, Sønderhald, Støvring, Gjerlev, Nørhald, Galten, Nørre, Sønder, MolsØster-Lisbjærg

Randers Amt

 

Relevante links:  Slægts - og Lokalhistorisk Forening Djursland


Beskrivelse fra J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898):

NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR​​​​​​​

Randers Amt, omtr. midt paa Jyllands Østkyst, begrænses mod N. af Aalborg Amt (Hindsted Hrd.), fra hvilket det for storste Delen skilles ved Mariager Fjord, mod V. af Viborg Amt (Rinds, Norlyng, Sonderlyng, Middelsom og Hovlbjærg Hrdr.), fra hvilket det for en stor Del skilles ved Skals Aa og noget af Gudenaa, mod S. V. af Aarhus Amt (Sabro, V.-Lisbjærg og Hasle Hrdr.) og mod 0. af Kattegat. M. H. t. Overfladen kan Amtet væsentlig deles i 3 Afsnit: ^) Partiet mellem Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord; det er i den vestl. Del temmelig højtliggende og stærkt bakket (Hohoj, 352 F., 110,5 M.) og sænker sig mod 0. til det lave Kystland; af de smaa Vandlob, der lebe lil alle Sider, er Kastbjærg Aa (til Mariager Fjord) det storste. 2) Fortsættelsen af Midtjyllands Højdeparti mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt, et til dels stærkt bakket Terræn, hojest mod V. og S. V. (Lysned, 417 F.» 131 M.) med stærkt indskaarne Aadale mellem Bakkerne; dot storste Vandlob er Alling Aa (til Randers Fjord). *) Djursland, den mellem Randers

Fjord og Aarhus Bugt udskydende Halvø, i hvis forgrenede Sydkyst Æbel-toft- og Begtrup Vig, skilte ved Helgenæs, og Kalø Vig skære sig ind; Djursland har kun ringe Højder, imellem hvilke store Lavninger — størst er den, hvori den udtørrede Sø Kolindsund ligger, og hvori Gren Aa flyder —, naar undtages ved Nordkysten (Høgebjærg, 236 F., 74 M.) og især mod S. omkring Kalø Vig (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102 M.) og paa Mols (Agri Bavnehøj, 438 F., 137 M., og EUemandsbjærg, 314 F., 98,5 M-)-Øen Anholt hører til Amtet. Hvad Jordbundsforholdene angaar, er der hyppig Afveksling mellem frugtbare og magre Strøg, ofte med ret bratte Overgange. I det hele har den vestl. Del bedre Jorder end den østl.; af de magre Sandjorder og Heder findes de fleste langs Mariager Fjord og Kattegat; en Del af Jorderne ere kalkholdige. Ved Matr. gik der gnmstl. 17 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (588 Td. H. paa 1 \J Mil, svarende til Takst 11,5); i gnmstl. Frugtbarhed er det det bedste af de jydske Amter. For øvrigt menes, at Amtet (ligesom Maribo Amt) boniteredes vel højt.

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 44,06 0^11 (2426 □ Km.); af de jydske Amter er kun Thisted og Vejle mindre. Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,79 Q ^^il (^^,5 D Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandareal (1900 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes ^^/^ 1896 til 437,891 Td. Ld. (omtr. 240,840 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 161,090 (deraf med Hvede 2460, Rug 36,703, Byg 30,200 — aldeles overvejende 2-radet —, Havre 63,385 — mest hvid Havre —, Blandsæd til Modenhed 7349, Boghvede 1032, Bælgsæd 320, Spergel 492, Frøavl 1127, Kartofler 5336, Gulerødder 320, Foderroer 9637, Grøntfoder 2603, Havesager m. m. 126); der henlaa til Brak 34,379, til Høslæt 17,923 og Afgræsning 103,340; Engarealet var 32,972, Fladeindholdet af Have var 3009, af Skov 26,267 bevoksede og 137 7 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 787 7, Kær og Fælleder 14,185, Hegn 321, Byggegrunde, Veje osv. 8733 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 19,188, Flyvesand og Klit 4283, Stenmarker og Forstrande 197 7 og af Vandareal uden for Søplanen 970 Td. Ld. Kornarealet udgør her, som i de to andre østjydske Amter, forh. set en langt større Del — om end noget mindre end i disse — af det saml. Areal end i de andre jydske Amter, og Brakarealet er derfor ogsaa forholdsv. større i Østjylland. Havren indtager det største Areal; men saavel denne som Rugen udgør inden for Kornarealet en mindre Andel her og i de andre østjydske Amter end i Jyllands øvrige Amter; til Gengæld er saa Dyrkningen af Hvede og navnlig af Byg langt mere udbredt i disse; efter Aarhus har Randers Amt det største Areal udlagt til Byg i Jylland. Kartoffelavlen er vel mere udbredt her end i Vejle og Aarhus Amter, men staar langt tilbage for det øvrige Jyli., hvorimod Arealet til Foderroer forh. set er en Del større i Østjyll. Boghvedearcalet er ret betydeligt; dog spiller navnlig

Frøavl en stor Rolle i dette Amt, og der anvendes hertil et større Areal end i noget andet af Landets Amter. Agermarkens Græsarealer indtage et meget betydeligt Areal, og Engarealet er ogsaa forh. set ret stort og navnlig langt større end i Aarhus og Vejle Amter. Skovarealet er meget betydeligt som i Østjylland overhovedet, medens paa den anden Side Moser, Kær og Fælleder forefindes i langt mindre Udstrækning end ellers i Jyll. De væsentlig ubenyttede Arealer ere naturligvis ogsaa mindre, og dette Amt har det mindste Hedeareal af Jyllands Amter, men dog henimod 2 □ Mil. Flyvesandsarealet er forholdsvis større.

Af Husdyr fandtes ^^|^ 1898: 30,583 Heste, 109,862 Stkr. Hornkvæg (deraf 64,730 Malkekøer), 98,942 Faar, 52,852 Svin, 2849 Geder og 2843 Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 29,3 ^'^^^^- ^^-j ^^^ største Værdi inden for de jydske Amter efter Aarhus Amt. Sættes Værdien i Forhold til Folketallet, staar det øverst, i Forhold til Arealet staar kun Aarhus Amt højere; derimod staar Amtet langt nede i Rækken, naar man bruger Hartkornet som Maalestok — kun Thisted og Vejle Amter staa da med lavere Tal. Den store Værdi af Husdyrbestanden skyldes navnlig det store Antal Heste — flere end i noget andet Amt i Landet —, hvor navnlig de yngste Aldersklasser ere talrigt til Stede, hvilket tyder paa stærkt Tillæg som Salgsvare, men ogsaa Hornkvæget er meget talrigt; her har vel foruden Aarhus ogsaa Aalborg, Hjørring og Ringkjobing Amter flere, men Værdien er dog langt større i Randers A. end i disse tre. Svineholdet er ikke særlig stort (kun mindre i Ribe og Thisted Amt.), medens Faareholdet er langt større end i de andre østjydske Amter. Svineholdet har været i stærk Opgang i den senere Tid; Fremgangen for Hestene var ogsaa betydelig, men for Faarene er der stærk Tilbagegang. Af bedækkende Handyr høre de fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt og i stærk Stigning; der fandtes i 1898: 408,5 12 Høns, 2545 Kalkuner, 29,876 Ænder og 6400 Gæs. Antallet af Bistader var 5872.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var Vi 1900: 24,865 (halv. Skovsk. 83); deraf var Købstædernes 497. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig Vi 1895 saaledes, at der fandtes 139 større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 3571 Td., 4821 Bonder-gaarde (1-12 Td. H.) med 18,741 Td., 8561 Huse (under 1 Td. H.) med 1886 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 170 Td. Endvidere var der 2506 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4714 med 21,250 Td. H. Selvejergaarde, 103 med 496 Td. H. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 9 med 44 Td. H. Arvefæstegaarde uden denne Ret og 134 med 522 Td.H. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 9443 med 1744 Td. H. Selvejer og Arvcfæstchuse, hvoraf 1465 jordløse; af Fæste og Lejehuse

fandtes 1624 med 142 Td. H., deraf 1041 jordlose. Det samlede Antal Gaardbrug er ret betydeligt, og de findes navnlig i Klasserne med det større Hartkornstilliggende; deler man saaledes Gaardene i to Klasser paa over og under 4 Td. H., er dette det jydske Amt, der har flest Gaarde paa over 4 Td. H., medens paa den anden Side de smaa Gaarde udgøre et langt mindre Antal end i de andre Amter (bortset fra Thisted A.), hvilket selvfølgelig hænger sammen med den høje Bonitering. Bevægelsen fortsætter sig for saa vidt nedad, som det ogsaa er det Amt, der absolut set har det mindste Antal Huse paa 74 ^il 1 Td. H.; af de smaa Huse med Jord (indtil ^4 Td.) har Amtet derimod mange og staar kun tilbage for Aarhus A. Antallet af jordlose Huse er ogsaa stort. M. H. t. Besiddelscsmaaden er Selveje det almindeligste; af Arvefæstegaarde er der ikke mange, dog har kun Viborg A. flere; alm. Fæstegaarde er der lidt flere af, kun Aalborg A. har flere. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje overvejende; af Husene med Jord er saaledes kun c. 600 i Fæste og Leje, omtr. som i Aalborg A.; af de jordlose Huse er derimod 7io undergivet Fæste- og Lejeforhold.

Folketallet var V2 1^01: 118,679 (1801: 49,858, 1840: 66,187, 1860: 85,763, 1890: 110,444), hvoraf Købstæderne 28,854 og Landdistrikterne 89,825. M. H. t, til Befolkningstætheden staar det tilbage for de to andre østjydske Amter, men over alle Jyllands andre Amter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901 : 2693 Mennesker (48,9i paa 1 Q Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at i 1890 levede 6410 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 53,025 hørte til Jordbrugernes Klasse, 546 til Gartnernes, 1342 til Fiskernes, 24,056 til Haandværk og Industri, 6963 til de handlendes, 415 til de søfarendes; der var 11,727» som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejer virksomhed", 3736 levede af deres Midler, og 2224 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er selvfølgelig Hovederhvervet, men tæller dog en forh. mindre Del af Befolkningen end i Nord- og Vestjylland; til Gengæld leve flere af Haandværk og Handel, men dog færre end i Vejle og Aarhus Amter; dette skyldes Østjyllands store Byer. Fiskeri spiller nogen Rolle som Erhverv, Søfarten en meget lille.

Amtskommunens finansi elle Forhold i Aaret ^l^[S99-^^l^\900. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 280,270 — 11,50 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 2049, Indtægt af Aktiver 8597, Tilskud fra andre Komm. til Fællesanliggendcr 6973; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 91,069, Medicinalvæsen 77,117, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 74,440, Amtsskolcfond 26,S04, Dyrlægevæsen 5013, Regulering af Vandlob 7896, Amtsraadet 4742, Bidrag til Sogne til Personers Ophold paa Abnormanst., Kysthospitalet og Prof. Finsens Lysinstitut

6095 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede ^^/g 1900 i Panteoblig. og Kapitaler 354,802, og faste Ejendomme til Værdi af 317,000 Kr., men skyldte 361,168 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes Oplæring 2353, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold 6100, andre Sygeudgifter 1274 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra ^4 pCt. Afgiften-1070, Bøder 729, i Henh. til Plak. 1845 878, Indtægt af Aktiver 2579-samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 6000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 'Vs 1900: 56,584 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til samlet Beløb af 13,691 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekom-^ munerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde i 1899: paa Hartkornet 499,461 (gnmstl. c. I9V2 Kr. pr. Td. H.), paa Formue og Lejlighed 238,008, Ligning paa Menigheden 1270; Indtægt af Aktiver 21,516, Afgifter efter Næringsloven 31,805; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 43,306 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 224,299, Skolevæsen 275,610, Alderdomsunderst. 191,619 — s. A. modtoges 94,090 i Statstilskud ;—, Vejvæsen 86,823, Udgift ved Sogneraadene 11,449, Bidrag til Jærnbaneanlæg 38,550. Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 483,667 Kr., i faste Ejendomme 3,025,563 og skyldte 1,582,966 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 128,662 Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar Amtets Paaligning paa Hartkornet (til Amt og Sogne) lidt under Jyllands som Gnmst. — kun Aarhus Kreds og Ringkjøbing Amt have lavere Beløb—, ligesom Formue- og Lejlighedsskatten udregnet pr. Td. H. er langt lavere end Landsdelens Gnmst. og overhovedet den laveste i noget jydsk Amt. Det saml. Skattepaalæg bliver derfor ogsaa i Forhold til Hrtk. det laveste af de jydske Amter, men i Forhold til det produktive Areal er det højt og overgaas kun af Aarhus Kreds og Thisted Amt; ogsaa i Forhold til Høstværdien ere Skatterne højere end i noget andet af Amterne i Jylland.

Amtet bestaar af Købstæderne: Randers^ Hobro, Mariager^ Grenaa og Æbeltoft og Herrederne: Onsild^ Gjerlev, Nørhald, Sløvring^ Gallen, Rougsø, Sønderhald, Nørre, Sønder, Mols og Øsler-Lishjærg.

Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 74 Sognekommuner.

Amtet udgør sammen med gamle Aarhus Amt og en Del af Viborg Amt 9. Landstingskreds, og har 6 Folketingskredse.

1 gejstlig Henseende horer Amtet under Aarhus Stift og omfatter 4 Provstier: 1) Nørhald; Gjerlev og Onsild, 2) Støvring og Galten, 3) Rougsø, Sonderhald og Nørre og 4) O.-Lisbjærg, Mols og Sonder flerredor. 1 jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 5 Købstads-jurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: 1) Gjerlev og Onsild Her-Trap: Danmark, 3. LMg. IV. 60 reders, -) Norhald, Støvring og Galten Herreders, 3) Rougsø, Sønderhald og Østcr-Lisbjærg Herreders, 4) Norre- og en Del af Sønder Herreds og 5) Mols og en Del af Sønder Herreds.

Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Aarhus Stifts-fysikat; der er 8 Lægedistrikter: 1) Randers, 2) Hobro, 3) Mariager, 4) Grenaa, 5) Æbeltoft, 6) Hornslet, 7) Ørsted og 8) Anholt. M. H. t. Oppeborselen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter: Randers og Æbeltoft. Amtet har for Tiden 9 Branddirektorater: 5 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Onsild Hrd., et for Støvring, Nørhald, Gjerlev, Galten, Rougsø og Sønderhald Hrd., et for

Storegade Nr. 13 i Randers („Niels Ebbesens Gaard").

Nørre- og en Del af Sønder Hrd. og et for Mols og en Del af Sonder Hrd.); Ø.-Lisbjærg Hrd. horer til Aarhus Branddirektorat.

Randers Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Ommersysscl (Onsild, Gjerlev, Stovring og Xorhald Hrd.) og Aabosyssel (Galten, Sonderhald — med Rougso, som forst opstod senere —, Norre, Sonder, Mols og Ø.-Lisbjærg Hrd.). Fra 1660 borte det til Dronninghorg Amt (de vestl. Herreder) og Kalø Affil (de ostl.), indtil Randers Amt oprettedes ved Res. af *!^ 1793; se i ovrigt under de enkelte Herreder.

Litt.: 7- ^' ^^(i^J, R- Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningssclsk., Kbh. 1827. — y. />'. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm., L del sydostl. Jyll., Kbh. 1800.

 

Kilde:  https://archive.org/search.php?query=kongeriget%20danmark 

 



Sogneoversigt:

Djurs Nørre

Anholt, Enslev, Fjellerup, Gammelsogn, Ginnerup, Gjerrild, Glæsborg, Grenå, Hammelev, Hemmed, Karlby, Kastbjerg, Nimtofte, Rimsø, Tøstrup, Veggerslev, Villersø, Voldby, Ørum

 

Djurs Sønder

Albøge, Ebdrup, Feldballe, Fuglslev, Hoed, Homå, Hyllested, Kolind, Lyngby, Nødager, Rosmus, Tirstrup, Vejlby, Ålsø

 

Galten

Galten, Hadbjerg, Halling, Haslund, Laurbjerg, Lerbjerg, Rud, Vissing, Voldum, Vorup, Værum, Ødum, Ølst, Ørum

 

Gjerlev

Dalbyneder, Dalbyover, Enslev, Gjerlev, Kastbjerg, Kærby, Råby, Sødring, Udbyneder, Vindblæs, Øster Tørslev

 

Mols

Agri, Dråby, Ebeltoft, Ebeltoft Landsogn, Egens, Helgenæs, Knebel, Rolsø, Tved, Vistoft

 

Nørhald

Asferg, Fårup, Gassum, Glenstrup, Hald, Kousted, Linde, Spentrup, Tvede, Vester Tørslev

 

Onsild

Falslev, Hem, Hobro, Hvornum, Mariager Købstad, Mariager landsogn, Mosaisk Trossamfund I Hobro, Nørre Onsild, Sem, Skellerup, Snæbum, Svenstrup, Sønder Onsild

 

Rougsø

Estruplund,  Holbæk,  Udby,  Voer,  Ørsted

 

Støvring

Albæk, Borup, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Randers, Dronningborg, Gimming, Hald, Harridslev, Lem, Mellerup, Randers Hospital, Randers Købstad, Randers Mosaiske Trossamfund, Randers Romersk-Katolske Menighed, Randers, Sankt Clemens, Randers, Sankt Morten, Randers, Sankt Peder, Råsted, Støvring

 

Sønderhald

Auning, Essenbæk, Fausing, Gjesing, Hvilsager, Hørning, Koed, Kristrup, Krogsbæk, Lime, Marie Magdalene, Mygind, Nørager, Skader, Skørring, Søby, Vejlby, Vester Alling, Virring, Vivild, Øster Alling, Årslev

 

Øster Lisbjerg

Bregnet, Egå, Hjortshøj, Hornslet, Mejlby, Mørke, Skarresø, Skødstrup, Thorsager, Todbjerg